Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har i dag præsenteret et lovforslag, der skal øge fleksibiliteten for certificerede virksomheder, der ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Læs også: Ros til regeringens indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft
Og det falder god jord hos erhvervsorganisationen SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder:
– Vi ser nu frem mod et arbejdsmarked, hvor det bliver langt nemmere at finde det korrekte match mellem virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Ros til regeringen for at tage et stort skridt mod mere arbejdskraft, siger SMVdanmarks adm. direktør, Jakob Brandt.
På lige vilkår
I lovslaget skal virksomheden have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, og virksomheden ikke må have udeståender med Arbejdstilsynet – og det ærgr SMVdanmarks adm. direktør, Jakob Brandt:
– Jeg håber, at regeringen kan finde en løsning, så også mindre virksomheder med færre end 10 ansatte kan få mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på lige vilkår med de store. Det vigtigste er, at virksomhederne har en styr på vilkårene, og det handler ikke om størrelse, siger han.
En skrue uden ende
Regeringen foreslår, at for de erhvervsordninger, der stadig vil være omfattet af bankkontokravet, forlænges tidsfristen til at få oprettet en dansk bankkonto fra 90 dage til 180 dage, men ifølge Jakob Brandt er det ikke nok til at opveje ulempen ved ikke at være omfattet af certificeringen.
Læs også: Vi må tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft – også fra ikke-EU-lande
Han opfordrer derfor regeringen til at se på løsninger, så udlændige får nemmere adgang til en dansk bankkonto:
– Vi hører desværre skrækhistorier fra vores medlemmer om, at de bliver nægtet en dansk bankkonto, fordi de ikke har MitID. På borgerservice bliver de nægtet et MitID, fordi de ikke kan fremvise danske lønsedler, men uden bankkonto kan arbejdsgiveren ikke udbetale løn. Det er skruen uden ende.
– 90 ekstra dage giver selvfølgeligt et pusterum for arbejdsgiver og ansat, men jeg vil opfordre regeringen til at se på løsninger, så også de mindste virksomheder kan få adgang til den arbejdskraft, som alle dele af dansk erhvervsliv lige nu higer efter, siger han.