Arkikon udvider med overtagelse af konkurrent

Det Grenaa-baserede selskab Arkikon overtager Smærup & Wessman fra Randers.
Illustration: Arkikon.
Illustration: Arkikon.

Byggeprojekter kræver flere og flere kompetencer. Det er i hvert fald indtrykket hos tegnestuen Arkikon i Grenaa. Som konsekvens deraf har de valgt at opkøbe Smærup & Wessman, en anden tegnestue med hovedsæde i Randers.

Hele overtagelsen er desuden en del af et generationsskifte, siger indehaver af Smærup & Wessman i en pressemeddelelse.

Som arkitekter kan vi have en tendens til ikke at disponere nok plads til installationerne. Det er fortid nu, hvor ingeniørernes tekniske viden er med fra starten. Hvis vi trækker ingeniøren ind allerede i skitsefasen, kan vi ramme plet i første hug,

Thomas Enevoldsen, direktør i Arkikon.

– Arkitektfirmaerne er nødt til at blive større for at klare sig. En større volumen gør os mere fleksible og styrker kvaliteten. Med sammenlægningen får vi mere arkitektfaglig sparring internt, fordi vi går fra fem til 24 medarbejdere, og vi får en mere smidig projektering, fordi alle faggrupper er repræsenteret i Arkikon – både arkitekter, konstruktører og ingeniører. Jeg er helt sikker på, at alle bygherrer vil se det som en styrke, at vi har den fagspecifikke viden internt, siger John Wessman.

Direktøren for Arkikon, Thomas Enevold, mener også, at der er nye krav til arkitekterne.

– Det er et voksende krav fra kunderne, at arkitektfirmaerne skal levere hele pakken. De mest ambitiøse indkøbere af teknisk byggeri – som er vores speciale – går efter samarbejdspartnere, der leverer alt fra strategisk kreativitet og teknisk viden til udvikling og eksekvering af nytænkende projekter, siger Thomas Enevold.

Relateret indhold