Overblik: Skandalen i Forsvarets Ejendomsstyrelse

Urigtige oplysninger, dårlig dømmekraft - statsrevisorerne retter krads kritik af Forsvaret på ryggen af ny skandale.
De seks statsrevisorer fremlagde fredag deres konklusioner i sagen om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Kritikken er krads. Foto: Louise Gregersen.
De seks statsrevisorer fremlagde fredag deres konklusioner i sagen om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Kritikken er krads. Foto: Louise Gregersen.

Torsdag eftermiddag blev sløret løftet for endnu en skandale i staten, som involverer en styrelse på den ene side og private selskaber på den anden.

I dette tilfælde er der tale om Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor to medarbejdere er suspenderet under mistanke om svindel for et beløb i størrelsesordnen 1,7 millioner kroner.

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarets Ejendomsstyrelses indkøb på vedligeholdelsesområdet ikke overholder krav til funktionsadskillelse, kontrol og dokumentation. Formand for statsrevisorerne Henrik Thorup (DF) udtaler blandt andet:

– Jeg har aldrig set noget lignende. Det er rystende, og derfor er det også en skarp kritik, vi retter her.

Hans kollega Frank Aaen fra Enhedslisten siger følgende:

– Selv i en daginstitution skal der to til at skrive under på udgifter. Det er normalt, at der skal fire øjne til og ikke to, men det har man ikke skrevet klart i proceduren hos FES. Derfor har man ikke handlet derefter.

Tråde til Bygningsstyrelsen

Det er ikke længere siden end i foråret, at en anden skandale ramte en statslig styrelse. Den gang var der tale om Bygningsstyrelsen på den ene side og installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen.

Og den gang opdagede man ligesom nu fejlen i det private og underrettede siden myndighederne. Som Karsten Ravsgaard gjorde det i tilfældet Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Der er forskel på beløbet. I sagen fra Bygningsstyrelsen var der tale om svindel for 270.000 kroner, som gik til I-pads og restaurantbesøg. I den seneste sag er beløbet som tidligere nævnt højere.

Dog agter rigsrevisionen på ryggen af seneste sag at samle op på tværs af styrelserne. Britt Bager (V), udtaler følgende på pressemødet:

– Vi har ikke fået nogen garanti for, at det ikke kan lade sig gøre andre steder. Det er også derfor at vi vil bede Rigsrevisionen om at udføre en tværgående undersøgelse.

Hvad det helt præcist dækker over vides endnu ikke. Men faktureringssystemet DeMars er det samme, man bruger i flere styrelser. Der er altså risiko for lignende forhold ti andre styrelser.

Hvad er der sket indtil nu

I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse er to personer blevet politianmeldt. Det rækker tilbage til en sag fra 2016, og det er altså ikke denne sag, der er opdaget ved hjælp af whistleblower Karsten Ravnsgaard.

Desuden er der rejst sag mod i alt fem personer i og uden for Forsvaret. Statsrevisorerne finder det desuden helt uacceptabelt af Forsvarets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde har givet Rigsrevisionen ufuldstændige og urigtigtige oplysninger. Statsrevisorerne påtaler, at det er i strid med lov om revisionen af staens regnskaber.

Jeg har aldrig set noget lignende. det er rystende, og derfor er det også en skarp kritik, vi retter her.

Relateret indhold