Den meget lange forsinkelse af analysen for en fast Kattegatforbindelse kan umiddelbart skabe mistanke om, at det kan have noget at gøre med de problemer, Femernforbindelsen er løbet ind i. Men det afvises af Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der siger til Dagens Byggeri:
– Det er to helt forskellige udfordringer. Femernforbindelsen binder Det Europæiske Kontinent sammen med Norden på en helt ny måde. Det vil givetvis gøre både Danmark, Tyskland, Sverige og andre lande rigere. Mens Kattegatforbindelsen forbinder Øst- og Vestdanmark på den bedst mulige måde og fremtidssikrer kapaciteten mellem landsdelene. Økonomisk har de heller ikke noget med hinanden at gøre. Man kan ikke sige, at vi dropper Femern, og så bygger vi i stedet en Kattegatforbindelse.
Jeg tror ikke på, at tyskerne ender med at sige nej.
Kristian Pihl Lorentzen{break}Transportordfører i Venstre
Ingen skattekroner
Han understreger, at Femernforbindelsen skal hvile i sig selv økonomisk.
– Der er ikke én skattekrone i projektet, og det skal der heller ikke være. Den er brugerbetalt, og det skal en Kattegatforbindelse også være. Det er urealistisk at få så store projekter ind på Finansloven, fortsætter Venstres transportordfører
Han afviser også risikoen for, at de tyske myndigheder i sidste ende alligevel siger nej til den faste Femernforbindelse, fordi det kræver store infrastrukturinvesteringer på den tyske side.
– Jeg tror ikke på, at tyskerne ender med at sige nej. Transportudvalget i Folketinget har netop været på besøg hos vores kolleger i Forbundsdagen i Berlin. Der kører nu en tysk proces, der skal behandle klagerne over Femernprojektet, og det tager sin tid. Nu forventes det, at en åbning af Femernforbindelsen tidligst kan finde sted i 2027. Men endemålet er klart, at Femernforbindelsen skal bygges, og det er der en traktat på mellem nationerne Danmark og Tyskland, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Mange spørgsmål
Under besøget i Tyskland havde de tyske politikere mange spørgsmål om Femenprojektet til de danske udvalgsmedlemmer, og Kristian Pihl Lorentzen siger, at det bidrog til en afklaring hos de tyske kolleger.
– Vi kunne forklare, hvordan projektet er opbygget økonomisk og hvor langt vi er i beslutningsprocessen, og det var tydeligt, at flere blev mere positive efter, at vi havde kunnet oplyse dem. Det er ingen hemmelighed, at modstanden i Forbundsdagen primært er forankret hos en enkelt politiker, men vi kunne imødegå hendes argumenter, siger Kristian Pihl Lorentzen, der fortæller, at de tyske medlemmer af Forbundsdagens transportudvalg kommer på genvisit i Danmark.
