NCC forbedrer både top- og bundlinje

NCC Danmark har fortsat fart på og afleverer endnu et godt årsregnskab. Omsætning nærmer sig 7 mia. kr. og medarbejderstaben vokser.
Palle Bjerre Rasmussen, landechef i NCC i Danmark, er meget tilfreds med årets resultat. Foto: David Bering.
Palle Bjerre Rasmussen, landechef i NCC i Danmark, er meget tilfreds med årets resultat. Foto: David Bering.

Fra regnskabet

  • Alle tal i mio. kr. – 2015 (2014)
  • Nettoomsætning: 6.873 (6.209)
  • Driftsresultat: 409 (351)
  • Antal ansatte: 2.242 (2.086)
  • Ordreindgang: 5.611 (6.619)
  • Ordrebeholdning: 5.629 (6.402)

NCC i Danmark opnåede i 2015 en omsætning på 6,9 mia. kr. svarende til en stigning på 11 procent i forhold til året før. Også indtjeningen fik et betydeligt løft – fra 351 mio. kr. i 2014 til nu 409 mio. kr. Det svarer til en fremgang på 17 procent.

Samtidig fik 156 nye medarbejdere job i NCC, så antallet nu er oppe på 2.242. Til gengæld lå ordreindgangen 1 mia. kr. lavere, mens selve ordrebeholdningen fortsat ligger på et tilfredsstillende højt niveau.

Det er et resultat, vi kun kan være tilfredse med i NCC. Vi har endnu engang demonstreret, at vi kan indfri de ønsker og forventninger kunderne har…..

Direktør Palle Bjerre Ramussen NCC Construction Danmark

– Det er et resultat, vi kun kan være tilfredse med i NCC. Vi har endnu engang demonstreret, at vi kan indfri de ønsker og forventninger kunderne har samtidig med, at vi udvikler os og skaber lønsom vækst. Det gælder især i form af bæredygtige løsninger, og de kommer både vores kunder og samfundet til gode, siger direktør Palle Bjerre Ramussen, NCC Construction Danmark.

Nye boliger og energirenovering

NCC Construction oplevede et godt år med stigende omsætning, indtjening og driftsmarginal. Omsætningen voksede 16 procent til 4,1 mia. kr., mens indtjeningen steg med 11 procent til 256 mio. kr. svarende til en driftsmarginal på 6,2 %.

Den øgede aktivitet skyldes især store byggeprojekter samt energirenovering af et markant antal ældre lejligheder. Stærkt øget brug af digitalisering, både på kontorer og byggepladser, har skabt større produktivitet og samtidig har lanceringen af NCC Akademi styrket læring og videndeling både internt og eksternt.

Stigende salg af boliger

NCC Bolig har i 2015 atter haft et salgsmæssigt solidt år, med en omsætning omkring 1 mia. kr.. Salget er primært drevet af god efterspørgsel efter projektboliger i hovedstadsområdet.

I løbet af året er 188 boliger afleveret, herunder ejerlejligheder og svanemærkede rækkehuse i Havnevigen på Islands Brygge i København. Desuden er de sidste ejerlejligheder på Krøyers Plads, der i 2015 modtog den prestigefyldte MIPIM-pris som verdens bedste boligbyggeri, blevet afleveret til de private købere.

Flere kontorer

NCC Property Development kunne i fjerde kvartal 2015 melde fuldt udlejet i Vallensbæk Company House III.

Et år med en samlet udlejning lidt under niveauet for foregående år sluttede med en positiv udvikling i aktiviteten på kontorlejemarkedet på de væsentligste markedsområder København og Aarhus. Vi har i årets løb færdigopført Zenit Company House II i Aarhus, som i andet kvartal blev solgt til PKA, og har i efteråret igangsat yderligere en etape af Zenit Company House.

Høj aktivitet på vejene

NCC Roads A/S – som frem til udgangen af 2015 var inddelt i de tre selvstændige sektorer Asfalt, Råstoffer og Vejservice – har i fjor mærket hård konkurrence, hvor aktivitetsniveauet dog i alle sektorer har været tilfredsstillende.

I Asfalt har den udlagte mængde været noget over 2014-niveauet, hvilket især kan tilskrives det milde vejr i årets sidste måneder med mulighed for at arbejde helt frem til jul.

Råstoffer har i 2015 arbejdet med at tilpasse forretningen til markedet. Det har blandt andet ført til beslutningen om at lukke søpladsen i Odense. Til gengæld har der været stor aktivitet i og omkring Københavnsområdet med levering af store råstofmængder fra grusgrave og søpladser.

I Vejservice er markedet påvirket af hård konkurrence på pris, men Vejservice viser positiv udvikling for offentlig drift- og vedligeholdsudbud, hvor seneste indgåede kontrakt med Nordfyns Kommune er et eksempel.

Det netop offentliggjorte årsregnskab viser vækst i både toplinje, bundlinje og antal ansatte. Foto: Sten Jansin.
Det netop offentliggjorte årsregnskab viser vækst i både toplinje, bundlinje og antal ansatte. Foto: Sten Jansin.

Relateret indhold