Stort norsk byudviklingsprojekt til Schmidt Hammer Lassen

Schmidt Hammer Lassen Architects skal designe 87.000 kvm. stor masterplan i Oslo.
Schmidt Hammer Lassen har vundet konkurrencen om at designe 87.000 kvm masterplan i Skøyen-området i det centrale Oslo. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Schmidt Hammer Lassen har vundet konkurrencen om at designe 87.000 kvm masterplan i Skøyen-området i det centrale Oslo. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Fakta

  • Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
  • Bygherre: Storebrand Eiendom AS
  • Areal: 87,000 kvm
  • Konkurrence: 1. præmie i inviteret, international konkurrence 2015
  • Landskabsarkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects

Schmidt Hammer Lassen har vundet en international konkurrence om at designe 87.000 kvadratmeter masterplan i Skøyen-området i det centrale Oslo, Norge. Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse.

Eureka Kvarteret vil blive en samlende og ikonisk byudvikling og vil skabe en ny skyline og alsidig afspejling af bylivet ved at bruge mangfoldigheden af den eksisterende bebyggelse samt skabe en forbindelse til Oslo Fjord. Planen indeholder et hotel og konferencecenter, boliger, caféer og butiksområder, kontorer og en daginstitution og fremmaner ifølge tegnestuen en stærk følelse af fællesskab og byliv.

Vi har foreslået en ramme, der bygger på en grundlæggende idé om rummet mellem bygningerne.

Kristian Lars Ahlmark Senior partner, Schmidt Hammer Lassen Architects

Etapevis udbygning

Skøyen-området ligger tæt på Oslos centrum og forbinder kvarteret med naturen. Den nye bydel forener hovedgaden i Hoff, Sofienlund ned til Karenslyst og Bestumkilen og giver et åbent, komfortabelt og indbydende indtryk. Den sætter en stærkt defineret ramme for bylivet ved at forbinde området med de vigtigste trafikknudepunkter.

Forslaget er baseret på et samspil med de allerede eksisterende strukturer, og den etapevise udbygning vil gradvist skabe en grobund for livet mellem bygningerne. Kvarteret vil åbne sig allerede fra første etape og skabe et stærkt lokalt engagement og opmærksomhed om dette nye panorama.

Rum mellem bygningerne

– Vi har foreslået en ramme, der bygger på en grundlæggende idé om rummet mellem bygningerne. Ved at skabe et stærkt og forskelligartet hierarki bestående af gader, stræder, torve og pladser ser vi en fremtidig bymidte, der vil blive en katalysator for byudviklingen i Skøyen. I dette nye centrum vil de daglige brugere eller forbipasserende ikke kun føle sig trygge, men også fascinerede af omgivelserne. Ved at bruge de allerede eksisterende kvaliteter i området, den centrale forbindelse til Oslo centrum, det offentlige transportmidtpunkt og tilstedeværelsen af ??Hoff-elven som naturlige drivere skaber vi en stærk tilstedeværelse og interaktion med omgivelserne, siger senior partner Kristian Lars Ahlmark.

Planen indeholder en “hovedgade” af forbindelser i nord-syd og øst-vestgående retninger. Disse ruter opdeler området i fem klart læsbare blokke. Inden for disse områder arbejdes der med højhuse og åbne blokstrukturer, som genererer interne passager, genveje og promenader, hvilket giver plads til et ekstra lag i gadehierarkiet. Designet er fleksibelt på grund af fremtidige krav til skiftende brug og funktioner.

Masterplanen er på 87.000 kvm. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Masterplanen er på 87.000 kvm. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Designet er fleksibelt på grund af fremtidige krav til skiftende brug og funktioner. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.
Designet er fleksibelt på grund af fremtidige krav til skiftende brug og funktioner. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Relateret indhold