Tal fra byggeriet
- – Kapaciteten af det automatiske P-anlæg er 1000 biler.
- – Pumperne i sluseanlægget ved å udmundingen kan pumpe ca. 18 m3/sek. (= 18.000 liter pr. sekund).
- – Udvendige belægninger er ca. 80.000 kvadratmeter.
- – Der er anvendt ca. 34 km betonpæle til fundering.
- – Der er anvendt ca. 22.000 kubikmeter beton.
- – Der er anvendt ca. 2.850 tons armeringsstål.
- – Der er anvendt ca. 700 tons konstruktionsstål.
Områdedirektør Allan Helledie, NCC Construction, er vant til at have med store byggerier at gøre – og at have masser af bolde i luften, når projekterne opføres. Men et ikonbyggeri som Dokk1 på havnen i Aarhus, kan dog tage pusten fra de fleste.
– Det har været utroligt spændende at være med til, men jeg glæder mig alligevel til at puste ud, efter vi på lørdag har haft officiel åbning af bygningen, siger han.
Vi taler altså om en jernbane, der går tværs gennem byggepladsen, så det har vi naturligvis måttet tage vores forholdsregler for.
Områdedirektør Allan Helledie NCC Construction
Gennem næsten fem år har han været projektansvarlig for det imponerende havnebyggeri, som er opført med Aarhus Kommune som bygherre – heraf de seneste fire med næsten dagligt besøg på pladsen.
Dokk1 er den centrale del af projektet Urban Media Space til i alt mere end 2 milliarder kroner. Projektet omfatter nye havnepladser, klimasikring, frilægning af den resterende del af Aarhus Å samt en station til den kommende letbane.
Tog gennem pladsen
Maskinerne gik i gang for fire år siden, hvor anlægsentreprenøren påbegyndte omforandringer af kajanlæg, spunsning osv.
– NCC’s projekt startede i februar 2012, hvor vi først lavede en ny bro over åen, og samme efterår gik vi i gang med selve huset, hvor vi startede i kælderen og så ellers løbende har arbejdet os opad, fortæller han.
Fundmentet under bygningen er 100 x 100 meter og cirka 8 meter dybt.
Allan Helledie fortæller, at selv om projektet stort set har fulgt tidsplanen, så har der undervejs været en stribe større og mindre udfordringer, der kostede både panderynker og grublerier.
– For eksempel har toget mellem Aarhus og Grenå kørt planmæssigt gennem næsten hele byggeperioden. Og vi taler altså om en jernbane, der går tværs gennem byggepladsen, så det har vi naturligvis måttet tage vores forholdsregler over for, fastslår han.
19 ledningsejere
En del af de mange betonelementer er støbt på stedet. Det gælder blandt andet de ni enorme ‘kerner’, der rent faktisk stabiliserer hele huset.
Dokk1-projektet består ikke blot af selve bygningen – men også havnepladser, det store fuldautomatiske p-anlæg i kælderen, fritlægning af sidste del af Aarhus Å, gadeomlægning af trafikken omkring havnen og flere andre underprojekter.
– Omlægningen af vejene har også været et kapitel for sig. Det har krævet meget stor koordinering og planlægning, blandt andet fordi der i området er ikke mindre end 19 ledningsejere. Og det er vigtigt, at ledningerne placeres rigtigt og fremtidssikret fra starten, for dele af den øvre belægning består af kraftig, støbt beton, som man ikke ‘bare sådan lige’ går igennem, siger Allan Helledie.
Mange ledige kvm.
De 28.000 kvadratmeter i Dokk1 bliver blandt andet brugt til Aarhus’ nye hovedbibliotek samt borgerservice. Men resten af huset kommer i begyndelsen til at fremstå halvtomt, for endnu kniber det med at få lavet lejekontrakt på de 10.500 kvadratmeter, som skal udlejes til erhverv. Dog er der i disse dage ifølge JP Aarhus intense forhandlinger i gang med flere interesserede virksomheder.
Dokk1 er tegnet af schmidt hammer lassen architects.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';