Moderne ghettobekæmpelse kan gentage gamle fejl

I 1960’erne drømte byplanlæggere, arkitekter og beboere om det gode liv væk fra byens centrum. I en rosenrød forstadsdrøm med grønne områder og rummelige lejligheder i funktionelle og ensartede betonblokke, der kunne opføres nemt og hurtigt. Få anede dengang, at drømmen skulle ende i ghettoer, parallelsamfund, kriminalitet og faldefærdige bygninger.

Nu skal der ryddes op, og fortidens fejl korrigeres. I hele Europa, herhjemme med Helhedsplanen for Gellerupparken som flagskib, omdannes udsatte boligområder ved hjælp af blandet byliv, nye ejerformer og charmeoffensiv overfor ressourcestærke tilflyttere. Det kan være opskriften på succes. Men ikke nødvendigvis.

Gellerup har potentialet til at skabe nye attraktive boliger, fordi området har en god placering tæt på centrum af Aarhus. og fordi Aarhus vokser.

Forsker Marie Stender Statens Byggeforskningsinstitut

Claus Bech-Danielsen, medforfatter til ‘Fra ghetto til blandet by’ viser rundt i Gellerupparken.

Pas på ensidig logik

Faren er, at vi med fokus på en række specifikke indsatser i disse år gør det samme som for 50 år siden, bare på en ny måde.

– Nu er det byliv, nye ejerformer og blandede funktioner, der er i højsædet, og så smører vi den palette ud over samtlige byområder. Man kan godt spørge, om det så er det, vi om 20 år vil se tilbage på og sige ‘ej, hvorfor var vi så forhippede på det dengang’, siger Marie Stender, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut og medforfatter til bogen Fra ghetto til blandet by.

– Folk er ikke altid opmærksomme på, at de selv samme områder, der i dag udnævnes som ghettoer, engang var utopien om det gode liv. I bagklogskabens lys kan man sige, at arkitekturen ikke var det primære problem, for internationalt ser de her områder ret forskellige ud. Men der har været en for ensidig logik om måden at bo på. Om enklaver, hvor det hele er gennemtænkt og designet på en bestemt måde med for få muligheder for nye fortolkningslag, tilføjer hun.

Tendens inspireret af udlandet

Hun har skrevet bogen sammen med arkitekt og professor Claus Bech-Danielsen med afsæt i et fælles forskningsprojekt, der har fungeret som vidensopbygning til Realdanias udviklingsprojekt ‘Boligliv i Balance’.

Både forskningsprojektet og bogen fokuserer på en ny tendens. I de senere år, argumenterer forfatterne, er en række nye indsatser således bragt i spil for at opløse ghettoerne. Det handler om bystrategiske tiltag, der ikke alene sætter ind med forbedringer i de udsatte områder, men også forsøger at åbne dem mod den omkringliggende by.

– Bystrategiske tiltag er en ny tendens, i hvert fald herhjemme. Man arbejder ikke bare med det enkelte udsatte område, men ser samtidig på, hvordan området kan integreres bedre med den omgivende by. Det kan for eksempel være at lægge ny infrastruktur igennem området eller rive noget af området ned for at opføre nye bygningstyper, herunder ejerboliger, arbejdspladser og sportsbaner, forklarer Marie Stender.

Gellerupparken i Aarhus og Urbanplanen på Amager er eksempler på områder, hvis langvarige problemer bliver forsøgt løst via bystrategiske tiltag. Inspirationen kommer fra udlandet, hvor man især i Holland, England og Frankrig i flere år har arbejdet med nedrivning og genopbygning med blandede ejerformer. Bogen fremhæver La Duchère-kvarteret i den franske by Lyon som et eksempel, andre bør tage ved lære af. Omdannelsen af kvarteret er på mange måder en succes med private investeringer og forbedret omdømme. Men integrationen af ressourcestærke tilflyttere har skabt problemer.

– Her er det lykkedes at tiltrække nye beboere fra middelklassen men ikke uden konflikter. De nye beboere, som ingen forhistorie har i området, har været glade, blandt andet fordi de har fået en bolig tæt på byen. Men de skaber samtidig en ‘dem og os’-stemning. De sætter eksempelvis ikke deres børn i den lokale skole, og holder generelt en vis distance til beboerne i blokkene omkring dem, fortæller Marie Stender.

Det sociale samspil

Netop håbet om at tiltrække ressourcestærke tilflyttere, især unge børnefamilier, er kendetegnende for den type af bystrategier, der vinder indpas i disse år. De er attraktive, fordi kommunen gerne vil tiltrække flere af den slags skatteydere og forbrugere til byen. Og fordi private ejendomsinvestorer ser muligheder i at sælge eller leje boliger til dem. En sådan tilgang præger det aktuelle projekt for Gellerupparken, som netop nu og frem mod 2030 skal omdannes fra udsat boligområde til attraktiv Aarhus-bydel. Marie Stender ser positivt på eksemplet Gellerup, men advarer mod marginalisering af de eksisterende beboere.

– Gellerup har potentialet til at skabe nye attraktive boliger, fordi området har en god placering tæt på centrum af Aarhus. og fordi Aarhus vokser. At flytte arbejdspladser ud og tilføre forskellige nye funktioner er én ting. Men det helt afgørende er, hvorvidt tilflytterne reelt blander sig i området fremfor at danne sin egen lille enklave, og om de eksisterende beboere bliver aktiveret i den proces, siger hun, og peger på vigtigheden af, at skabe boligmuligheder beboere med forskellige sociale og økonomiske forudsætninger.

– Det skal være muligt at blive boende i området for de eksisterende beboere. Ellers risikerer man at flytte de sociale problemer videre til et andet sted i stedet for at løse dem. Det sociale samspil er meget vigtigt at holde for øje i de her projekter.

Fremtidens ghetto

Når BIG lancerer planer for højhuse i Esbjerg, eller Arkitema viser fremtidens almene boligkvarter i Slagelse, kigger vi på visualiseringerne. På børnene, der leger. Og en gruppe unge på cykler og skateboards. Som i 1960’erne forestiller vi os idealet om det gode liv. Om det er utopi, vil tiden vise. Men lektierne fra forstadsdrømmene, der blev til betonstøbte mareridt, skal huskes.

– Hvis vi vil skabe blandede byområder, skal vi ikke kun gøre det som genopretning af udsatte områder. Ideerne skulle også gerne gælde for nye boligområder. Jeg har nogle gange fået spørgsmålet, om et sted som Ørestaden kan blive fremtidens ghetto, siger Marie Stender, og giver selv svaret:

– Alene fordi langt størstedelen er ejerboliger, sker det nok ikke foreløbigt. Men det er værd at tænke over.