Ny analyse viser øget risiko for stormflod fra øst

Risikoen for en stormflod fra øst er højere, end hvad man hidtil har vurderet. Det viser en ny statistisk analyse fra Cowi og Danmarks Tekniske Universitet.
Ifølge en ny analyse er risikoen for en stormflod fra øst højere, end hvad man hidtil har vurderet. Foto: Colourbox.
Ifølge en ny analyse er risikoen for en stormflod fra øst højere, end hvad man hidtil har vurderet. Foto: Colourbox.

Cowi og DTU står bag en ny analyse af stormflodshændelser i den sydlige del af de indre danske farvande. Den viser, at en stormflod fra øst med en vandstand på cirka tre meter forekommer en gang hvert 300. år i gennemsnit, frem for hvert 1.000. til 7.000 år, som hidtil antaget. Analysen medtager samtlige ekstreme stormflodshændelser for de sidste 1000 år, mens de hidtidige analyser ifølge Cowi typisk bygger på målinger for de sidste 20-125 år. Den historiske viden bør tages alvorligt, mener Christian Helledie, kystbeskyttelsesekspert i Cowi.

Større risiko

– Når vi kombinerer vores nye viden med effekterne af den generelle havvandsstigning, kan vi se, at risikoen for oversvømmelser på cirka tre meter bliver endnu højere fremover. Vi har herhjemme ikke oplevet et usædvanligt højvande af denne størrelse som følge af en storm fra øst siden 1872, men vi kan reelt risikere, at en stormflod fra øst ikke ligger ret langt ude i fremtiden. Og selvom vi har oplevet voldsomme storme de seneste år med eksempelvis Bodil og Egon, er vandstanden maksimalt nået op på cirka to meter i de indre danske farvande, siger han og fortsætter:

– Derfor er det naturligvis hensigtsmæssigt at indarbejde den nye viden i de klimatilpasningsstrategier, der udvikles i dag for at forebygge fremtidige oversvømmelser langs de kyststrækninger, som ligger syd for Storebælt, Lillebælt og det sydlige København. Når der skal projekteres nye, store byggerier langs kysterne eller planlægges store infrastrukturprojekter er det ydermere afgørende, at det sker med afsæt i de bedst mulige klimaprognoser for at fremtidssikre beskyttelsen. Med det nye vidensgrundlag er det muligt at angive risikoen for oversvømmelse fra havet inden for et byggeri eller anlægs levetid – eller for hele byer for den sags skyld. Og den risiko skal så vejes op imod det sikringsniveau, der vælges.

Køge investerer

Køge Kommune er en af de kommuner, der har den nye statistik på radaren. Da Køge den 4. januar blev udsat for stormflod med en målt vandstand på +1,57 meter var der efter den officielle vandstandsstatistik tale om en 100-års hændelse, mens der efter Cowis nye statistik var tale om cirka en 30 års hændelse. Kommunen arbejder aktuelt hårdt på en permanent beskyttelse af kystzonen.

– Der er bred opbakning blandt kommunens borgere og virksomheder til, at vi tager stormflodsrisikoen seriøst og forebygger frem for at udbedre skaderne efterfølgende. På baggrund af den risikoprofil, vi har i kommunen, har vi valgt en løsningsmodel, der koster 200 millioner kroner. Da det samlet vil koste grundejerne, kommunen og andre myndigheder op til to milliarder kroner at udbedre skaderne ved en vandstand på +2,8 meter, mener vi, at udgiften til kystbeskyttelse er særdeles godt givet ud. Finansieringen er ikke fastlagt endnu, men udgangspunktet er, at de ejendomme, der har gavn af en kystbeskyttelse vil blive opkrævet et årligt bidrag over ejendomsskatten over 25 år, siger Mette Jorsø, viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune.

Ifølge Cowi foreligger der nu en stærk indikation for, at stormfloder i den vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet forekommer i to varianter, som ikke følger samme statistiske fordeling. Den ene variant omfatter de relativt lave stormfloder, der forekommer hyppigt (benævnt KD 2012), mens den anden variant omfatter de ekstreme højvande forårsaget af orkaner fra øst. Illustration: Cowi.
Ifølge Cowi foreligger der nu en stærk indikation for, at stormfloder i den vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet forekommer i to varianter, som ikke følger samme statistiske fordeling. Den ene variant omfatter de relativt lave stormfloder, der forekommer hyppigt (benævnt KD 2012), mens den anden variant omfatter de ekstreme højvande forårsaget af orkaner fra øst. Illustration: Cowi.

Relateret indhold