Fristen skrider for søgningen til populær skurby i Aarhus

Onsdag 1. august går søgningen til et container-hjem i gang, og der er rift om de midlertidige boliger op til studiestart.
Skurbyer er populære blandt kommende studerende. Foto: Sudenterhus Aarhus.
Skurbyer er populære blandt kommende studerende. Foto: Sudenterhus Aarhus.

1. september går det løs. Studiestart.

Men inden skal en masse unge mennesker have tag over hovedet i de store studiebyer. Flere steder står man igen klar med midlertidige boliger – deriblandt Aarhus, hvor det er Studenterhus Aarhus siden 2013 har stået bag en “skurby”. I år er den placeret på havnen i otte uger fra og med 26. august, forklarer direktør Anne Thorø Nielsen.

– Igen i år søger mere end 12.000 unge mod Aarhus, og det skaber selvsagt ekstra stor efterspørgsel på byens ungdomsboliger, siger hun og understreger, at der er behov for de akutte boliger.

– Mange af de studerende, som har færdiggjort deres uddannelse i forsommeren, er endnu ikke flyttet ud af de kollegieværelser, som de har haft under studiet. Derfor mangler der boliger henover studiestart, og det kan vi blandt andet løse med de midlertidige, siger hun.

Kommnuen fordeler 146 akutte sengepladser fordelt med 136 på Pier II på havnen og 10 ved Brandskolen i Aarhus Nord.

Projektet hedder Startup Housing, og på deres hjemmeside kan man finde en tilmeldingsblanket.

Flere boliger til byen

Mens de midlertidige studieboliger tager toppen af efterspørgslen op til studiestart, arbejder Aarhus Kommune samtidig på højtryk for at opføre endnu flere permanente boliger til byens studerende. Byens boligforeninger fik sidste år tilsagn til at bygge omkring 3.000 nye ungdomsboliger i løbet af de næste tre år.

– En af de vigtigste opgaver for os som by at skabe nye, permanente boliger nok. Det arbejder vi meget målrettet på. Men samtidig er det også en vigtig opgave for os at tage godt imod de mange nye aarhusianere, og hjælpe dem med at lande og finde sig til rette i et meget presset boligmarked. Startup Housing er et virkelig fint tilbud til nogle af de rigtig mange unge mennesker, som hvert år viser os den tillid at vælge Aarhus som deres studieby, men som ikke har noget permanent at flytte ind i første studiedag, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

I følge brancheorganisationen Dansk Byggeri mangler byen 4000 studieboliger.

Tidligere har boligerne ligget i både Gellerup og på Godsbanen. Men ikke i år. I år bliver det på havnen. Foto: Sudenterhus Aarhus.
Tidligere har boligerne ligget i både Gellerup og på Godsbanen. Men ikke i år. I år bliver det på havnen. Foto: Sudenterhus Aarhus.

Relateret indhold