Konference kommer hele vejen rundt om cirkulær økonomi

På konferencen 'Sådan kommer flere til at bygge mere cirkulært', der finder sted i Blox d. 20. maj, vil et panel bl.a. debattere, hvilke cirkulære strategier der er økonomisk fremtid i.
Ressourcerækkerne i Ørestad i København er et klasseeksempel på cirkulær økonomi i byggeriet. Her er f.eks. brugt genbrugsmursten, 300 tons træaffald og genbrugt glas. Ved at genanvende byggematerialer kan boligerne reducere CO2-regnskabet med op til 70 % over bygningens levetid i forhold til traditionelt nybyggeri. Bag byggeriet står Lendager Group, der stiller med to eksperter på konferencen. Foto: Kontraframe.
Ressourcerækkerne i Ørestad i København er et klasseeksempel på cirkulær økonomi i byggeriet. Her er f.eks. brugt genbrugsmursten, 300 tons træaffald og genbrugt glas. Ved at genanvende byggematerialer kan boligerne reducere CO2-regnskabet med op til 70 % over bygningens levetid i forhold til traditionelt nybyggeri. Bag byggeriet står Lendager Group, der stiller med to eksperter på konferencen. Foto: Kontraframe.

Cirkulært byggeri er en bunden opgave for byggebranchen. Men den cirkulære omstilling går langsomt. Også selv om der i dag findes en række cirkulære løsninger, som er så gennemprøvede, at de ville kunne indarbejdes som den nye normal.

Konferencen ‘Sådan kommer flere til at bygge mere cirkulært’ hæver sig op i helikopteren og ser på, hvad der skal til politisk, kommercielt og i praksis for at skalere cirkulært byggeri i Danmark.

På talerstolen og i panelet kan man bl.a. møde Kasper Sørensen fra Søndergaard, der vil tale om selektiv nedrivning, miljøminister Lea Wermelin vender emnet ‘Hvordan understøtter regeringen udviklingen af cirkulært byggeri?’, mens fhv. minister og investor Tommy Ahlers sammen med Lars Thylander fra Thylander Group og Ditte Lysgaard Vind, fra Lendager vil debattere hvilke cirkulære strategier der er økonomisk fremtid i.

Bag konferencen står Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB Community) og Blox i samarbejde med WeBuildDenmark og Gate21.

Programmet:

Kl. 9:00: Velkomst og præsentation af enkle veje til at få mere cirkulært byggeri. Ved Pernille Berg, Science Director, Bloxhub og moderator Tine Lange, medstifter af VCØB Community.

Kl. 9:15: Politiske drivere: Hvordan understøtter regeringen udviklingen af cirkulært byggeri? Ved miljøminister Lea Wermelin.

Kl. 9:30: Kommercielle drivere: Hvilke cirkulære strategier er der økonomisk fremtid i? Paneldebat med Lars Thylander, Thylander Group, Tommy Ahlers, grøn deep tech investor og tidligere uddannelses- og forskningsminister og Ditte Lysgaard Vind, managing partner, Lendager.

Kl. 10:15: Praktiske drivere: Hvordan skaber vi fundamentet for en cirkulær markedsplads? Lene Brix, arkitekt MAA og MBA, om Circle Bank og andre genbrugsplatforme.

Kl. 10:40: Pause

Kl. 10:55: Praktiske erfaringer: Det kan du gøre allerede i dag.

Session 1: Selektiv nedrivning, Kasper Sørensen, produktionsdirektør, Søndergaard samt en repræsentant for ATP Ejendomme.

Session 2: Genbrug i sekundære byggerier og udendørs arealer, Tim Riis Tolmann, teamleder Lendager og Jan René Rasmussen, arkitekt Gladsaxe Kommune.

Session 3: Industrialiserede produkter med genanvendelse, Klaus Birk, PA-ansvarlig Saint Gobain og Thomas Kingo, ejer Kingo.

Deltagerne besøger alle tre sessioner.

Kl. 12:25: Tak for i dag: Næste skridt for branchen og kommende arrangementer i VCØB Community.

Relateret indhold