Topchef tager hul på et nyt dansk kapitel

Peter Møller overtog 1. januar 2021 direktørstolen i Saint-Gobain Denmark og fik ansvar for otte fabrikker og 1700 medarbejdere fordelt på godt 70 lokationer.
Det kan godt være, Peter Møller er ny som landedirektør, men han har over to årtiers erfaring hos Saint-Gobain. Pressefoto.
Det kan godt være, Peter Møller er ny som landedirektør, men han har over to årtiers erfaring hos Saint-Gobain. Pressefoto.

Blå bog

  • Født: 1965
  • Uddannelser:1986-1990: HD Afsætningsøkonomi, CBS1984-1985: Niels Brocks Handelsskole1978-1984: Herlufsholm Kostskole
  • Ledelseserfaring:
  • Landedirektør i Saint-Gobain Denmark, januar 2021-
  • Administrerende direktør, Saint-Gobain Distribution Denmark, januar 2019-januar 2021
  • International marketingdirektør, Saint-Gobain Gypsum, Frankrig (oktober-december 2018)
  • Administrerende direktør, CSR Virdidian, Australien (2012-2018)
  • Administrerende direktør, Saint-Gobain Glass Solutions Scandinavia, delvist i Danmark (2008-2012)
  • Salgs- og marketingdirektør, Saint-Gobain Glass (2004-2007), Frankrig
  • Administrerende direktør, Saint-Gobain Dockrells Glass, Irland (2002-2004)
  • Salgs- og marketingdirektør, Saint-Gobain Deutsche Glass, Tyskland (1999-2002)

Saint-Gobain, er en af verdens førende leverandører af materialer til byggebranchen, har fået ny landedirektør i Danmark.

Han hedder Peter Møller og overtog direktørstolen i Saint-Gobain Denmark efter at have været CEO for Saint-Gobain Distribution Denmark. Peter Møller bliver den første danske landedirektør i Saint-Gobain med ansvar for både de producerende virksomheder Isover, Weber, Gyproc og Glassolutions og for distributionsforretningerne i Danmark, der blandt andet omfatter VVS grossisten Brødrene Dahl og ventilationsvirksomheden Øland.

– Jeg har tiltrådt stillingen som landedirektør med lige dele ydmyghed over de nye ansvarsområder og glæde over at få muligheden her i Danmark, hvor min familie og jeg er faldet rigtigt godt til. Nu glæder jeg mig til, i det omfang og tempo, som corona-situationen tillader, at besøge fabrikkerne og møde mine nye kolleger rundt omkring i landet, siger den nye mand på posten.

Bæredygtigt forretningsfokus

Den bæredygtige omstilling bliver et af hans store fokusområder. Koncernens mål er, på verdensplan, at være CO2-neutral i 2050, og at så stor en andel af råvarerne i produktionen som muligt er genbrugsmaterialer. Koncernen underskrev i 2003 FN’s Global Compact og dens 10 principper for virksomhedsansvar.

– Hele Saint-Gobains forretning og formål er formet rundt om den bæredygtige dagsorden, og alle investeringer i Danmark vil fremover have et aspekt af bæredygtighed. I Danmark har vi dog arbejdet med bæredygtighed endnu længere tilbage; Gyproc i Kalundborg har arbejdet med cirkulær tilgang til produktion af gipsplader siden starten af 1990’erne, fortæller Peter Møller.

Som direktør for Saint-Gobain Distribution Denmark stod Peter Møller i perioden fra januar 2019 til januar 2020 blandet for frasalget af Optimera og for en digital oprustning, som var med til at muliggøre en hurtig omstilling til corona-situationen både i butikkerne og via e-handel.

Saint-Gobain koncernens sidste regnskab på verdensplan viste en omsætning på lidt over 282 milliarder danske kroner i 2020 (godt 316 milliarder i 2019). Saint-Gobains danske forretninger bidrog med omkring seks milliarder.

Relateret indhold