Som del af sammenlægningen er etableret et nyt branchefællesskab – DI Dansk Byggeri, hvor byggevirksomhederne er samlet.
– De mange byggerivirksomheder er en helt central del af dansk erhvervsliv. Med branchefællesskabet DI Dansk Byggeri sikrer vi, at byggeriet har styrken til at varetage branchespecifikke interesser samtidig med, at vi står på en stærk fælles platform, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
– Danske virksomheder har måske mere end nogensinde brug for en fælles organisation og samlende platform, der kan rådgive virksomhederne og arbejde for, at vi har et samfund, der både er godt at drive virksomhed i og at leve i. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor coronakrisen og opgaven med Danmarks grønne omstilling presser sig på, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.