Omsætningen stiger, men ordrerne falder hos Bravida Danmark

Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 2. Virksomheden melder om god udvikling.
Bravida har øget omsætningen og forventer fortsat efterspørgsel. Pressefoto.
Resultatet i Bravida Danmark understreger fremgang på flere fronter i forretningen. Foto: Bravida.

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey har i dag gjort status for det sidste kvartal.

– Vi oplever, at efterspørgslen på tekniske installationer har været stabil under Covid-19 pandemien, alt imens efterspørgslen på service er faldet. Covid-19 gør markedsudviklingen usikker, men generelt ser jeg dog byggebranchen som havende et fornuftig aktivitetsniveau. Vores vurdering er at servicemarkedet vil blive normaliseret, og efterspørgslen på installationsmarkedet forbliver stabil, siger han.

I årets andet kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 13 procent til 1052 millioner svenske kroner. Stigningen i omsætning er primært drevet af installationsvirksomheden.

EBITA for kvartalet steg med 35 procent til 53 millioner svenske kroner, hvilket resulterede i en EBITA-margin på fem procent.

Ordreindgangen faldt med 14 procent og udgjorde 903 millioner svenske kroner. Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af andet kvartal 9 procent højere end samme periode året før og beløb sig til 2398 millioner svenske kroner.

Relateret indhold