Ny chef i Norconsult opbygger ny bæredygtighedsafdeling

Anders Svendborg Andersen, der kommer fra stillinger hos Lejerbo og WSP Danmark, skal til at samle eksisterende kompetencer i virksomheden og samtidig ansætte nye medarbejdere til teamet i Herlev.
Anders Svendborg Andersen har en uddannelse hos Green Building Council Denmark (DK-GBC).
Anders Svendborg Andersen har en uddannelse hos Green Building Council Denmark (DK-GBC).

– Jeg glæder mig til at arbejde med bæredygtighed under en ledelse, der vil emnet lige så meget som mig selv. En virksomhed, der brænder for gode og sunde løsninger for alle parter, siger Anders Svendborg Andersen.

– I Norconsult kan jeg integrere bæredygtighed som et konkret emne og derved få mulighed for at vejlede og rådgive en bygherre til bæredygtige løsninger, tilføjer den nye bæredygtighedschef i Norconsult, der skal til at opbygge en helt ny afdeling for bæredygtighed hos i Herlev.

Det betyder, at han som start skal samle de eksisterende kompetencer vedr. bæredygtighed hos medarbejderne i virksomhedens forskellige afdelinger og også ansætte nye medarbejdere til teamet – han kommer derfor både til at samarbejde på tværs af afdelingerne i Norconsult Danmark, men også med de nordiske afdelinger.

Bred, grøn fortid kommer i spil

Anders Svendborg Andersen har en uddannelse hos Green Building Council Denmark (DK-GBC) og kommer fra stillinger hos Lejerbo og WSP Danmark, hvor han blandt andet har stået i spidsen for DGNB-certificering af Danmarks første almene boligafdeling og siden hen Danmarks første DGNB certificerede skole.

– Som DGNB Auditor vil Anders udbrede sin erfaring i vores rådgivning inden for bæredygtighed og ressourceeffektivt byggeri og skal stå i spidsen for at fremme bæredygtigt byggeri, blandt andet med cirkulære forretningsmodeller, lyder det fra Norconsult.

– Foruden en bred fortid som rådgiver indenfor bæredygtighed af forskellige byggerier har Anders også mange års praktisk erfaring som bygherrerådgiver, der samlet danner en solid baggrund og forudsætning for at stå i spidsen for Norconsults indsats inden for bæredygtighed.

Relateret indhold