Den konstant fyldte hovedscene og resten af Forum bevidnede det høje antal deltagere ? og især til den garvede arkitekt Jan Gehl var
Der var rift om siddepladserne til de mest besøgte arrangementer på hovedscenen under Building Green – og generelt var alle taler, paneldiskutioner og workshops særdeles godt besøgt under den niende udgave af Building Green Copenhagen.
Årets tema var “fællesskaber”, og det blev en succes, for gennem de to dage summede Forum af innovation og erfaringsudveksling, og eventen levede fuldt ud op til arrangørernes forventningerne:
– Vi er glade for, at så mange besøgende tog del i vores tema fællesskaber, og at især andelen af arkitekter og bygherrer steg så meget i år. Det er vores indtryk, at der har været rigtige mange gode og vigtige dialoger i Forum, og vi er stolte af at facilitere en event, hvor samtlige relevante organisationer og foreninger bidrager til netværk og vidensdeling. Vi kan slet ikke vente med at gøre det igen i 2020, lyder det fra Sarah Elhauge, arrangør af Building Green.
Genbrugs-udfordringer under lup
Besøgende kunne blandt andet gå på opdagelse i et helt nyt café- og dialogområde, der havde til formål at komme nogle af udfordringer ved genbrugsmaterialer til livs.
Lendager UP, Building Green og Realdania samlede området “Fælles skabes bæredygtighed” og de forskellige repræsentanter i branchen. Området bestod både af en udstilling af upcyclede produkter og et lille sceneområde med talks og diskussioner, der selvfølgelig var bygget af genbrugsmaterialer.
– Det konstante flow af besøgende i området, de mange spørgsmål og de positivt overraskede syn på, hvor æstetisk smukt direkte genbrug og upcycling kan være retfærdiggjorde området mange gange. Jeg er især glad for den meget store opbakning, vi oplevede fra alle aldersgrupper og på tværs af alle led i værdikæden. Det lover godt for fremtiden, siger Christian Wittrup, Head of Commercial hos Lendager UP.
Fælles interesse
Også blandt stand-udstillerne var der tilfredshed med årets messe.
– Vi var på Building Green for at tale med arkitekter og ingeniører, og det har vi i den grad oplevet, at vi har kunnet på de her dage, både unge og gamle, så det er super positivt. Vi har fået mange møder i kalenderen og en masse visitkort i baglommerne, siger Christian Lyng fra trægrossisten Bergsten Timber, der udstillede til Building Green for første gang.
Fællesskabet og den fælles interesse for at bygge mere bæredygtigt gik igen hos alle, der deltog i Forum, og det kunne Bergsten Timber også fornemme:
Det er min opfattelse, at alle, der var til Building Green, stod sammen om, at vi skal have mere bæredygtighed i byggeriet, og det, synes jeg, er super fint at mødes om i fællesskab, siger salgs- og projektkonsulent Christian Lyng.