NCC-dronen er lastet med klimasikring

Denne gang viser Drone Stafetten aktiviteterne på en af landets sjældnere byggepladser - Gentofterenden.
Så er dronen igen på spil. Foto: NCC.
Så er dronen igen på spil. Foto: NCC.

Når entreprenørkoncerner når op i NCC’s størrelsesorden, er det svært for alle medarbejdere at vide, hvad det er, alle går og arbejder med.

Derfor har man startet Drone Stafetten – et tiltag, som skal sikre, at viden og gode oplevelser deles på tværs, som Dagens Byggeri tidligere har beskrevet.

Denne gang er dronen fløjet til Gentofterenden – en byggeplads, der med sine 20-25 meter i bredden og 1.800 meter i længden hører til sjældenhederne. De seneste to år har NCC-teamet fra Civil Engineering arbejdet benhårdt med at klimasikre Gentofterenden, så den fremover vil kunne rumme de stigende mængder regnvand.

Gentofte Kommune og Novafos’ projekt med udvidelsen af Gentofterenden forener det praktiske med det behagelige, så områdets beboere både får klimasikring og et større og smukkere naturområde. Det komplekse projekt er tæt på at blive afleveret, så der er ikke længe til, at beboerne langs Gentofterenden får deres grønne område igen i en ny og bedre udgave. De kan se frem til tørre haver og kældre, selv når det regner voldsomt, for udvidelsen betyder, at renden kan holde til en såkaldt tiårs hændelse, altså regn i et omfang, som man forventer vil ske hvert 10. år.

Drone Stafetten er en af de gennemgående aktiviteter i NCC’s kampagne for vinderkultur i 2019 – “Sammen er vi stærkest”.

Klimasikring for viderekomne.

Relateret indhold