Aarhus Byråd godkendte på dets møde i går udviklingsplanen for Lisbjerg.
Dermed kan forvandlingen af den nuværende landsby til en tæt by i naturskønne omgivelser med plads til 25.000 beboere for alvor i gang.
Det samlede byudviklingsområde kommer til at indeholder op til 1 million etagemeter bolig og 250.000 kvadratmeter erhverv. Udviklingsplanen indeholder også syv delstrategier for området, herunder krav om et velfungerende byliv, arkitektur af høj kvalitet, bæredygtighed og gode trafikale forhold.
Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
– Når vi udvikler Aarhus, skal vi også fokusere på det store udviklingspotentiale, som befinder sig udenfor Ringgaden. Det er Lisbjerg et glimrende eksempel på. Det bliver et område, hvor der er fokus på gode boliger til børnefamilierne, og der er god og nem adgang til grønne, rekreative områder. Det bliver også et område med gode forhold for pendlere, som får let adgang til motorvejsnettet og dermed det samlede Østjylland, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.
Byrådet godkendte også en plan for første etape af udviklingen af Lisbjerg, som med de to boligforeninger AL2Boligs og Boligforeningen Ringgårdens nye boliger samt salget af tre storparceller til privat byggeri i sommeren 2017 allerede er sat i gang.