Særligt Bygningssyn har vetoret i fredningssager

Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgiver i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.
Kulturminister Bertel Haarder mener ikke, at der er grund til at ændre på reglerne omkring Det Særlige Bygningssyn. Pressefoto
Kulturminister Bertel Haarder mener ikke, at der er grund til at ændre på reglerne omkring Det Særlige Bygningssyn. Pressefoto

Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgiver i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål. Bygningssynet træffer ikke selv afgørelser, men skal udtale sig om blandt ansøgninger om bygningsarbejder, nye bygningsfredninger, ophævelse af fredninger og nedrivning af fredede bygninger.

Christian Juhl fra Enhedslisten undrer sig over, at det ikke er muligt at anke en beslutning

truffet af ?Det Særlige Bygningssyn?. Derfor har han bedt kulturminister Bertel Haarder redegøre for årsagen

Men ifølge Bertel Haarder træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelser efter Bygningsfredningsloven på baggrund af Det Særlige Bygningssyns udtalelser og en efterfølgende høringsprocedure.

Vetoret

– Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i disse sager kan påklages til kulturministeren, og langt de fleste afgørelsessager handler om ansøgninger om byggearbejder på fredede huse, som altså kan prøves af kulturministeren. I sager om nyfredning, om ændring af en frednings omfang og om nedrivning af fredede bygninger har Det Særlige Bygningssyn en form for vetoret, oplyser kulturministeren videre.

Kulturministeren – i praksis Slots- og Kulturstyrelsen – kan altså kun frede en bygning eller ændre omfanget af en fredning, hvis Bygningssynet har indgivet positiv indstilling.

På samme måde kulturministeren ikke give tilladelse til nedrivning af en fredet bygning mod Det Særlige Bygningssyns indstilling.

Ikke ændret siden 1979

Kulturministeren understreger, at i de ovennævnte tilfælde, hvor kulturministeren ifølge loven ikke kan træffe en anden afgørelse end den, som Det Særlige Bygningssyn har indstillet til, kan der alene klages over eventuelle fejl i Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling:

– Der er ikke redegjort nærmere i lovens forarbejder for, hvorfor Bygningssynet har en vetoret, men generelt gælder på kulturområdet, at konkrete afgørelsessager hviler på udøvelsen af et kulturfagligt skøn, og at der i visse sager er taget højde for et armslængdeprincip, som respekterer dette skøn. Der er ikke siden 1979 sket ændringer i Det Særlige Bygningssyns beføjelser, og det er min opfattelse, at bygningsfredningslovens bestemmelser på dette område fungerer tilfredsstillende, siger Bertel Haarder.

Relateret indhold