Skal man bruge det mest bæredygtige tagprodukt til sit nybyggeri, skal man anvende strå. Det har en hollandsk undersøgelse tidligere konkluderet, og nu foreligger der også frisk dansk dokumentation på området.
Det er Jydsk Tækkemandslaug og Straatagets Kontor, der står bag analysen, som er udført i samarbejde med Teknologisk Institut. For første gang er der hermed dokumentation for, at stråtaget er et godt bud på et bæredygtigt tag.
– Det er meget glædeligt, at vi nu har dansk dokumentation for det, vi tækkemænd længe har sagt til både kunder og hinanden, siger formanden for Jydsk Tækkemandslaug, Tonny Bogut.
Den hollandske undersøgelse har seks år på bagen, og netop derfor har Jydsk Tækkemandslaug og Straatagets Kontor ønsket en ny analyse med dansk afsender.
Import fra Kina betaler sig
Det er et længere regnestykke om produktets påvirkning af miljøet gennem produktionen, som ligger til grund for konklusionen.
– Der er miljøfordele forbundet med at vælge stråtaget som tag. Produktionen af tagrør og tækkemiscanthus har således en væsentlig lavere udledning af drivhusgasser i forhold til produktionen af de materialer, der anvendes til et traditionelt tegltag. Tagrør har ligeledes en positiv indflydelse på de vådområder, hvor de gror naturligt, og hvor et optag af nitrogen og fosfat i vækstperioden er med til at afhjælpe problemer med eutrofiering, som kan forårsage algevækst og iltsvind, fremgår det af den nye rapport.
Der bruges i dag en del importerede tagrør til stråtag, blandt fra Kina. På trods af den lange transport på næsten 20.000 kilometer er også et stråtag med kinesiske tagrør mere klimavenligt end tegltaget, som analysen sammenligner med.
– Det er overraskende, at også kinesiske tagrør er med i førerfeltet, men det skyldes, at planterne optager store mængder CO2 under væksten, siger Jørgen Kaarup fra Straatagets Kontor.
Båret igennem af arkitekter
Da den danske analyse har en hollandsk forgænger, burde konklusionen ikke være fremmed for arkitektbranchen – herunder også i Danmark – men den har ikke givet noget boom i brugen af stråtag herhjemme.
– Jeg forstår ikke, at danske arkitekter ikke selv tidligere har tænkt strå og bæredygtighed og lagt to og to sammen. Holland ligner Danmark på mange måder, men hvor det i Danmark går ekstremt langsomt med udbredelsen af stråtag, så står materialet stærkt i nybyggeri i Holland. Det er blandt andet båret igennem af hollandske arkitekter, siger Jørgen Kaarup.
Han skal nu i gang med en række møder med danske arkitekter og -skoler i håb om at få dem til at tage det til sig.
Den nye danske undersøgelse er udført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Jydsk Tækkemandslaug og Straatagets Kontor, tækkemændenes branchekontor.
