Kemp & Lauritzen samler alle fag i ét hus på Esbjerg Havn

Teknikvirksomheden tror på den vestjyske by som internationalt centrum for grøn omstilling og flytter al aktivitet i og omkring Esbjerg til sin nye lokation.
Kemp & Lauritzen flytter nu fra sine to hidtidige Esbjerg-lokationer på Bådebrogade og Hedelundvej til D. Lauritzens Vej, hvor der gennem det seneste år er foretaget en totalrenovering og energioptimering af ejendommen.
Kemp & Lauritzen flytter nu fra sine to hidtidige Esbjerg-lokationer på Bådebrogade og Hedelundvej til D. Lauritzens Vej, hvor der gennem det seneste år er foretaget en totalrenovering og energioptimering af ejendommen.

Kemp & Lauritzen flytter nu fra sine to hidtidige Esbjerg-lokationer på Bådebrogade og Hedelundvej til D. Lauritzens Vej.

Gennem det seneste år har teknikvirksomheden foretaget en totalrenovering og energioptimering af ejendommen, hvor de eksisterende bygninger er bragt op til nutidens høje standarder – med bæredygtig genanvendelse for øje:

– Vi tror på, Esbjerg Havn bliver et omdrejningspunkt for ikke blot den danske, men også internationale grønne omstilling. Den rejse skal vi selvfølgelig med på, og vi glæder os til at skulle operere klos op ad en masse eksisterende såvel som potentielle kunder og dygtige samarbejdspartnere, som er blandt spydspidserne inden for bæredygtige løsninger, siger direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen, Thomas Gjørup.

Tættere på kunderne og erhvervslivet

Han fortæller videre, at udover den generelle gevinst ved at være tættere på kunderne og erhvervslivet i byen, så skaber deres tilstedeværelse på havnen særligt gode vækstmuligheder for flere af vores afdelinger.

– Det gælder for eksempel både vores Marine-afdeling, hvor vi er specialiseret i skibselektronik og installationer til marine-industrien, og vores Energi-afdeling, som er specialister i energioptimerende tiltag inden for det bygningstekniske område. Her kommer vi nu til at være midt i begivenhedernes centrum, siger han.

Sparring på tværs af fagligheder

I Kemp & Lauritzen arbejdes tværfagligt, og der leveres hele paletten af tekniske kompetencer.

Medarbejderne fra Bådebrogade har taget den nye lokation i brug, mens medarbejderne fra Hedelundvej vil tjekke ind i midten af maj i år.

Thomas Gjørup ser meget frem til at få samlet alle fagene under samme tag:

– Vores medarbejdere får nu endnu bedre mulighed for at opbygge et godt fællesskab, sparre med hinanden og ikke mindst samarbejde om at skabe de allerbedste kundeløsninger – på tværs af fagligheder.

Relateret indhold