Realdania deler ud af sine LCA-erfaringer fra historiske ejendomme

Realdania By & Byg har gennemført livscyklusvurderinger på hovedparten af selskabets ca. 60 istandsættelser af historiske ejendomme, og det er der kommet megen brugbar viden ud af.
Det kan også koster lærepenge, når man eksperimenterer sig frem. For eksempel som her i restaureringen af arkitekten Edvard Heibergs eget hus, hvor vinduerne måtte kasseres. Foto: Kira Ursem.
Det kan også koster lærepenge, når man eksperimenterer sig frem. For eksempel som her i restaureringen af arkitekten Edvard Heibergs eget hus, hvor vinduerne måtte kasseres. Foto: Kira Ursem.

Det er bedre for klimaet at restaurere eller transformere en gammel bygning end at bygge nyt.

Sådan lyder konklusionen, efter at Realdania By & Byg har gennemført livscyklusvurderinger – LCA – på hovedparten af selskabets ca. 60 istandsættelser af historiske ejendomme.

I undersøgelsen af de CO2-mæssige konsekvenser af restaureringsvalgene – fra fremstilling af de anvendte materialer til deres bortskaffelse en gang i fremtiden – regnet med, og nu arbejder Realdania By & Byg videre med også at integrere data om løbende vedligehold og opvarmning af bygningerne.

Metoderne og erfaringerne er netop gjort tilgængelige for bygningsejere og andre interesserede i publikationen ‘Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme’ og skal gerne inspirere andre til at overveje muligheden for at give en gammel bygning et løft frem for at rive ned og bygge nyt, fortæller adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg:

– Og når man nu skal sætte en bygning i stand, kan man jo bruge LCA til at tænke CO2-udledningen ind i det samlede billede og på den måde skærpe klimabevidstheden, siger han.

LCA’er skærper blikket

At restaurere en historisk bygning er en balancegang, hvor bevaringsværdier, æstetik, nutidig anvendelse, økonomi og klima- og miljøhensyn skal vejes op mod hinanden på et kvalificeret grundlag. Her kan livscyklusvurderinger skærpe blikket på klimadimensionen ved at klargøre den samlede CO2-udledning, der er forbundet med restaureringen, med de enkelte valg og med alternativerne til disse valg.

Genbrugsmursten, blandt andet i hotelværelset i Kostalden på Hindsgavl Slot, har medført en CO2-besparelse og samtidig bidraget til den historiske atmosfære. Foto: Jørgen Jensen.
Genbrugsmursten, blandt andet i hotelværelset i Kostalden på Hindsgavl Slot, har medført en CO2-besparelse og samtidig bidraget til den historiske atmosfære. Foto: Jørgen Jensen.

Livscyklusvurderingerne er baseret på miljøvaredeklarationer for de anvendte materialer kombineret med Realdania By & Bygs egne arkivalier fra restaureringer og transformationer i de sidste knap tyve år.

I dag er der udviklet standarder for LCA i forbindelse med nybyggeri og ved brug af en justeret model, som Aalborg Universitet Build har hjulpet med at tilpasse bygningsrestaurering, er det samlede CO2-aftryk ved hver enkelt istandsættelse beregnet.

CO2-besparelse, atmosfære og lærepenge

Gennem tre interviewartikler og otte konkrete cases sætter Realdania-publikationen fokus på, hvordan LCA er brugt til at analysere klimaaftrykket ved Realdania By & Bygs restaureringer og transformationer, og hvordan læring fra arbejdet kan indgå i nye projekter.

I publikationen kan man blandt andet læse om, hvordan brugen af genbrugsmursten medførte en CO2-besparelse på Hindsgavl Slot og samtidig bidrog til den historiske atmosfære. Eller hvordan en gammel garagebygning ved Dyrehave Mølle i Nyborg er transformeret til to nye boliger og har udløst en gevinst for klimaet sammenlignet med at bygge nye boliger.

På Højgården på Sejerø er lagt et nyt stråtag, der gør os klogere på, hvorvidt stråtag nu også er så CO2-venligt. Foto: Kurt Lodahl Hoppe.
På Højgården på Sejerø er lagt et nyt stråtag, der gør os klogere på, hvorvidt stråtag nu også er så CO2-venligt. Foto: Kurt Lodahl Hoppe.

Andre gange koster det lærepenge, også i klimaregnskabet, når man eksperimenterer sig frem, som i restaureringen af arkitekten Edvard Heibergs eget hus. Her lykkedes et forsøg på at udvikle en prototype til forsatsvinduer i funkishuse ikke efter hensigten, og vinduerne måtte kasseres.

Ikke alting er så enkelt

Realdania By & Bygs LCA’er peger også på, at ikke alting er så enkelt, som det kan lyde. På Højgården på Sejerø er der lagt et nyt stråtag, og selvom det havde været utænkeligt at lægge en anden type tag på gården, har Realdania By & Byg alligevel foretaget en teoretisk sammenligning med tegltag. Her viser det sig, at stråtag trods naturmaterialet ikke nødvendigvis altid er mest CO2-venligt – særligt ikke, hvis tækkerørene skal importeres fra fjerne lande.

De øvrige restaureringer, man kan læse om i publikationen, er Marskgården Højergaard, PH’s eget hus i Gentofte, Jørn Utzons Romerhus i Helsingør og statshusmandsbruget i Skovbølling. Som alle andre bygninger i Realdania By & Bygs portefølje er de købt, restaureret eller transformeret for herefter at blive lejet ud til nutidig brug på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

Realdania By & Byg udgav i 2021 en publikation om erfaringerne fra energieffektiviseringer af historiske ejendomme, og den nye publikation ligger i umiddelbar forlængelse heraf.

Relateret indhold