Indstil nu til Bygherreprisen: “Store samfundsdagsordner presser sig på”

Der er nu åbent for indstillinger til Bygherreprisen 2027, som Bygherreforeningen uddeler i samarbejde med Boligfonden Kuben.
Der er brug for, at bygherreorganisationer genopfinder sig selv og udvikler nye forretningsmodeller og business cases, lyder det fra adm. direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen.

Stærkt bygherreaftryk, værdi for omverdenen og nye modeller for værdiskabelse.

Det er de tre kriterier, som juryen bag Bygherreprisen 2027 i år lægger særlig vægt på.

– Store samfundsdagsordner presser sig på, og derfor er der brug for, at bygherreorganisationer genopfinder sig selv og udvikler nye forretningsmodeller og business cases. Det er nødvendigt for at holde sig relevant og konkurrencedygtig overfor interessenter og brugere, siger adm. direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen.

Læs også

Krig og kriser stiller nye krav til bygherrer

– Jeg håber, vi får gode eksempler på netop det, som kan inspirere andre bygherrer til at forholde sig aktivt til nogle af de afgørende skift, vi ser i branchens dagsordener som grøn omstilling, nyskabende samarbejder eller anvendelse af ny teknologi.

Alle kan indstille

Årets jury består af Anne Beim fra Det Kongelige Akademi, Christine Collin fra Artelia og Bygherreforeningens Young Advisory Board, Palle Adamsen fra DAB/Lejerbo, Peter Fangel Poulsen fra Bauherr og bestyrelsesformand i Bygherreforeningen, Thomas Kock fra Werk Arkitekter og bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben samt Torben Bjørk Nielsen fra Hoffmann.

Alle kan indstille en kandidat, og det er også muligt at indstille sin egen organisation.

Læs også

Bygherrernes identitet skal være mere tydelig

Indstillingsfristen er den 21. november 2026.

Vinderen af Bygherreprisen 2027 kåres den 3. marts 2027 ved Byggeriets Stjerner på Nationalmuseet.

Relateret indhold