Bliver der langt om længe taget hånd om de mange fejl og uhensigtsmæssigheder i det offentlige vurderingssystem og dermed ejendomsskatterne?
Det nye vurderingssystem blev ikke blot væsentligt forsinket og fordyret. Det viste sig samtidig at være fejlbehæftet – og for erhvervsejendomme med indbyggede systematiske fejl.
Det er velgørende at konstatere, at vi langt om længe har fået en skatteminister, som tør tage et opgør med den omsiggribende tendens til at søge at dække over notoriske fejl og undlade at reagere over for åbenbare mangler og uhensigtsmæssigheder i vurderingssystemet.
Colliers: Vilde forudsigelser om ejendomsmarkedet
Vi tror på, at vurderingssystemet for privatboliger kommer til at fungere. Det er alene et spørgsmål om at konstatere og rette åbenbare fejl.
For vurderinger af erhvervsejendomme er problemet et andet. Selv hvis systemet havde været helt fejlfrit, ville det i nogle tilfælde føre til helt urimelige resultater.
Systemet baserer sig på en forudsætning om, at attraktive boligområder er eksakt lige så attraktive for erhverv, og mindre attraktive boligområder også er mindre attraktive for erhverv. Det er statistisk set nogenlunde korrekt, men det gælder langt fra altid. Hvorfor skal en kontorejendom eller et hotel i et grønt område i Nordsjælland beskattes højere end en tilsvarende ejendom på Rådhuspladsen i København, selv om ejendommen på Rådhuspladsen ligger langt bedre til sit formål? Og hvorfor skal en butik på Strøget beskattes lavere end en butik ved Øresundskysten nord for København, selv om lejen er højere?
Hvori ligger logikken i, at dækningsafgiften (som er defineret som et bidrag til de udgifter, som en ejendom påfører beliggenhedskommunen) er aldeles uafhængig af, om bygningen er et kontor på 1.000 m2 i én etage, eller om bygningen er en 20-etagers kontorbygning på 20.000 m2?
Der er nok at tage fat på for skatteministeren. Jakob Engel-Schmidt er kommet forfriskende godt fra start med en ærlig kommunikation og en klar ambition om at gøre skattesystemet mere rimeligt.
Colliers: Er det nemmere bare at sige nej tak til datacentre?
Et par finker er røget af panden
Der er også kommet positive initiativer fra den nye boligminister Jacob Mark. Det er langt om længe lykkedes at få hævet rammebeløbet for alment boligbyggeri, et tiltag, som igennem længere tid har været absolut påkrævet for at sikre flere billige boliger i de store byer.
Og så er det velgørende at se, at boligministeren er gået til kamp mod komplekse regler, som hæmmer byggeriet, både for så vidt angår nybyggeri og renovering. Bygge- og ejendomsbranchen kan kun byde ambitionen om færre regler, lettere renovering og kortere sagsbehandlingstider velkommen.
På den anden side må det erkendes, at der også er røget et par finker af panden.
Boligministeren har således udtalt, at han er træt af kapitalfonde, som ”køber store dele af byer op”. Og at investorer køber op og moderniserer og tvinger nærmest mennesker ud, da de ikke kan følge med lejestigningerne.
Det er ikke en rimelig måde at kommunikere på.
Det årlige transaktionsvolumen på markedet for boliginvesteringsejendomme udgør på niveau med 2% af den samlede bygningsmasse, og hovedparten af investeringerne er ultimativt ejet af pensionskapital. Der findes i dag ikke kapitalfonde, hvor man med rimelighed kan hævde, at de opkøber store dele af byer.
Stærk efterspørgsel præger kontormarkedet i København
Og for så vidt angår lejestigninger: Vi har ikke spanske forhold i Danmark. Huslejen for boliger er i Danmark undergivet en lang række restriktive regler i lejeloven, og ingen udlejere kan arbitrært sætte huslejen op. Hvis en udlejer opkræver en ulovlig leje, kan vedkommende efter lejelovens § 39 straffes med bøde eller fængsel. Hvis ministeren eller ministeriet har kendskab til sådanne situationer, bør de strafforfølges individuelt – i stedet for at generalisere på en måde, som kunne indikere, at investorer i almindelighed begår lovovertrædelser.
Endelig har boligministeren for helt nylig udtalt, at økonomer, som ikke er enige i regeringens boligpolitik, ”fejllæser markedet”. Man mindes Anders Fogh Rasmussens udtalelse fra efteråret 2007, knap et år før finanskrisen brød ud i lys lue. Da økonomer advarede mod en for lempelig finanspolitik, mente den daværende statsminister – i øvrigt selv uddannet økonom – at dansk økonomi var så stærk, at ”økonomerne skulle begynde at skrive lærebøgerne på universiteterne om”.
Kære Jacob Mark, bygge- og ejendomsbranchen vil gerne i dialog. Men det er kontraproduktivt for en god debat på et oplyst grundlag at skælde ejendomsbranchen ud for ulovligheder og at antage, at man generelt ved mere om markedsmekanismerne end veluddannede økonomer.
