Ugens udbud: 1.980 m2 nedrivning skal bane vejen for nyt plejehjem i Gentofte

Seneste uges leads og udbud fra den 30. september til den 7. oktober tæller blandt andet udbud med forhandling på Samsø, offentlig licitation i Hundested og prækvalifikation i Randers.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

LEADS

København, miljøkonsekvensrapport for udskiftning af vejbro

Borgerrepræsentationen har besluttet, at den knap 100 år gamle vejbro over Emdrupbanen ved Tuborgvej skal udskiftes da den er i kritisk tilstand. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har den 28. september 2026 besluttet, at miljøkonsekvensrapport for udskiftning af vejbro og udkast til VVM-tilladelse kommer i offentlig høring.

Aalborg, godkendelse af lokalplan

Aalborg Kommune har besluttet at sælge Kjellerupsgades skole og ejendommen Kayerødsgade 46+46a.
Den gældende lokalplan udlægger skolen til offentlige formål, men fremadrettet ønskes området udviklet til en bredere anvendelse, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre en lokalplanproces for områdets udvikling som giver mulighed for at etablere ny bebyggelse, som er tilpasset nærområdets bymæssige karréstruktur.

Læs også

Ugens udbud: Projektering og udførelse af 42 almene boliger i Maribo

Randers, anlægsbevilling til byggemodning

Lokalplan 689 Boligområde ved Skovparken, Stevnstrup Nord giver mulighed for at opføre et boligområde med op til 38 parcelhuse og 15 gårdhavehuse i området. Byrådet godkendte i april 2025 en projekteringsbevilling til at igangsætte projekteringen af byggemodningen. Projekteringen er nu så langt, at der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til at gennemføre anlægsarbejderne.

UDBUD

Gentofte, prækvalifikation

Gentofte Kommune udbyder som hovedentreprise nedrivning og miljøsanering af den eksisterende bebyggelse på Sankt Lukas Vej 7A-7C, Gentofte. Nedrivningen klargør grunden til opførelsen af Ny Lindely Plejehjem og omfatter ca. 1.980 m2 bygningsareal inkl. kælder fordelt på tre adresser.

Samsø, udbud med forhandling

Ordregiver ønsker med nærværende udbud indgåelse af én rådgiveraftale med én leverandør vedrørende totalrådgivning til etablering af 60 kV Søkabel til Samsø. Ordregiver efterspørger en totalrådgiver, der kan stå for al teknisk rådgivning, herunder projektering af og tilsyn samt byggeledelse under udførelse det samlede projekt.

Hundested, offentlig licitation

Udbuddet omfatter totalrådgivning i forbindelse med udviklingen af området omkring Hundested Idrætscenter. Udviklingen kan blandt andet omfatte etablering af en ny 8-mands kunstgræsbane, klubhus, parkeringsfaciliteter og vejanlæg samt arealudvikling og byggemodning. Projektets endelige indhold og omfang er endnu ikke fastlagt.

Læs også

Ugens udbud: 47.500 m2 renovering i Albertslund og ny kirkesal i Støvring

Fredensborg, udbud med forhandling

Projektet Nyt Bredegaard omfatter en totalentreprise, som indeholder etablering af 20 nye boliger i nybyggeri samt renovering og ombygning af fem eksisterende boliglænger, så der samlet skabes 40 kvalitetsløftede boliger. Projektet skal gennemføres, mens bygningerne er i drift, som eksisterende botilbud for en særligt sårbar målgruppe.

Randers, prækvalifikation

Projektet omhandler renovering af 143 boliger på 4 etager samt kælder. Boligerne er fordelt på 3 blokke med 5-6 opgange i hver. I overordnede træk omhandler byggesagen nedrivning og saneringsarbejder, totalrenovering af badeværelser og køkkener inkl. installationer og etablering af decentrale ventilationsanlæg.

Vester Nebel, prækvalifikation

Udbuddet vedrører aftale om teknisk rådgivning til etablering af cykelsti i Vester Nebel langs Koldingvej imellem Elkærholmvej og Donsvej, så der skabes en sikker og tryg cykelforbindelse for skoleelever på Vester Nebel Skole.

Relateret indhold