Erik (Arkitekter) udvider partnerkredsen med arkitekt og projektchef Anja Kaspersen, bygherrerådgiver og certificeret brandrådgiver Morten Winther, arkitekt og projektudviklingschef Morten Bluhm, arkitekt og bygherrerådgiver Rasmus J. Brande samt cand.scient.pol. og forretningsudviklingschef Andreas K. Kristensen.
– I Erik oplever vi ligesom i resten af bygge- og rådgiverbranchen et marked i konstant udvikling. Derfor arbejder vi målrettet med at investere i de kompetencer og markedsområder, hvor vi ser de største muligheder for fremtidig vækst og værdiskabelse.
Se billederne: Dansk arkitekthus tegner 25.000 m2 canadisk universitet
– Det betyder også en udvidet partnerkreds med blandede profiler, siger direktør, arkitekt og partner Jesper Laursen.
Spørgsmål ved vanetænkning
Udvidelsen af partnerkredsen er en investering i virksomhedens fremtidige udvikling, lyder det, og ambitionen er at sikre, at man fortsat er tæt på kunderne, projekterne og de faglige miljøer, hvor udviklingen opstår.
Det er også det, der er centralt for de partnere, der træder ind i partnerkredsen:
Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer
– Som arkitektvirksomhed skal vi være vores ansvar bevidst. Og jeg er stolt over, hvordan vi forvalter det ansvar. Vi tør stille spørgsmål ved vanetænkning og bidrager til en mere bæredygtig udvikling af byggebranchen. Vi ser værdien i de bygninger, der allerede står, og arbejder med transformation, renovering og restaurering, før vi bygger nyt, siger Andreas Krogh Kristensen.
Kultur og kunder
Hos Anja Kaspersen er ønsket at styrke de værdier, der har kendetegnet Erik (Arkitekter) gennem flere år.
– Jeg håber, at vi fortsætter med at være en relevant og anerkendt tegnestue, som er kendt for sit engagement i hverdagsarkitekturen og transformationen af den eksisterende bygningsmasse. At vi med solid faglighed og nysgerrighed fortsætter med at skabe løsninger, der gør en reel, positiv forskel, siger Anja Kaspersen.
Cobe hædret for markant alu-byggeri i Malmö
– Vi er utrolig glade for, at fem stærke profiler ønsker at tage et endnu større medansvar for udviklingen af Erik. De har alle et indgående kendskab til vores kultur, vores kunder og den måde, vi arbejder på. Samtidig tilfører de hver især kompetencer, som er afgørende for, at vi fortsat kan udvikle os og styrke vores position i markedet, siger Jesper Laursen.
