Et udtjent bildæk behøver ikke ende som affald. Hos den danske virksomhed ErgoFloor i Tørring bliver gummiet i stedet råmateriale til nye produkter, der anvendes i alt fra fitnesscentre og på legepladser til sportshaller og hestestalde.
ErgoFloor har siden år 2000 arbejdet med gulve, belægninger og underlag og genanvender årligt omkring 4.000 ton gummigranulat fra udtjente dæk. Det svarer ifølge virksomheden til gummiet fra omkring 650.000 personvognsdæk eller 66.000 lastbildæk.
Gummiet granuleres i forskellige størrelser og blandes med blandt andet bindemiddel, inden det formes til nye produkter. Det giver ErgoFloor mulighed for at udvikle løsninger til vidt forskellige miljøer og belastninger.
– Det interessante ved genbrugsgummi er, at et materiale, der allerede har haft ét langt liv på vejene, har nogle egenskaber, som gør det meget anvendeligt i helt nye sammenhænge. Det er slidstærkt, elastisk og støddæmpende, og derfor kan vi bruge det til løsninger med vidt forskellige krav, fortæller Ole Bauneborg
Sørensen, der er salgschef hos ErgoFloor.

Fra legeplads til fitnesscenter
Bredden er en væsentlig del af ErgoFloors forretning. På legepladsen handler det om at give et stødabsorberende underlag ved fald, mens et gulv i et fitnesscenter skal kunne absorbere stød fra vægte, reducere støj og samtidig tåle intensiv daglig brug. I landbruget bruges gummiet blandt andet til stald- og liggemåtter, mens gummiramper kan forbedre adgangsforhold ved niveauforskelle. Fællesnævneren er, at en affaldsressource bringes tilbage i anvendelse.
– Vi ser ikke de udtjente dæk som et affaldsprodukt, men som en råvare. Når materialet kan få mange ekstra års levetid i et nyt produkt, giver det rigtig god mening at udnytte de egenskaber, der allerede findes i gummiet, fortæller Ole Bauneborg Sørensen.



Egenskaber kan dokumenteres
ErgoFloor har det seneste år taget et væsentligt skridt på dokumentationssiden. I 2025 fik virksomheden udarbejdet produktspecifikke EPD’er for udvalgte egenproducerede gummigulve.
De tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer giver rådgivere og bygherrer adgang til standardiserede data om produkternes miljøpåvirkning og dermed mulighed for at anvende disse data i blandt andet LCA-beregninger, udbud og certificeringer.
Samtidig har ErgoFloor offentliggjort sin første samlede ESG-rapport for 2025. Den omfatter aktiviteterne i Danmark samt virksomhedens egen produktion i Vietnam og er udarbejdet med afsæt i VSME-standarden. Rapporten omfatter blandt andet klima og miljø, arbejdsmiljø, sociale forhold og virksomhedsledelse.
Også emballagen er kommet under lup. ErgoFloor har udarbejdet en PPWR-deklaration med udgangspunkt i EU’s Packaging and Packaging Waste Regulation. Her er målet at begrænse mængden af emballage og anvende løsninger, der kan genbruges eller genanvendes.
– Det er ikke længere nok at fortælle, at man bruger genanvendte materialer. Bygherrer og rådgivere efterspørger dokumentation. Vi skal kunne vise, hvad produkterne består af, hvordan de bliver produceret, og hvilken miljøpåvirkning de har. Det gælder naturligvis også vores emballering, understreger Ole Bauneborg Sørensen.

REGUPOL infinitum – et gulv skabt til at blive til gulv igen
ErgoFloor er dansk eneforhandler af REGUPOL Infintium og REGUPOL Upscale gulvløsninger. Et af de mest interessante produkter er REGUPOL infinitum – et gummigulv udviklet med cirkularitet, lang levetid og genanvendelse for øje.
Mere end 80 % upcyclede materiale
Infinitum er udviklet som en ny generation af gummigulve, hvor design og tekniske egenskaber kombineres med et højt indhold af genanvendt materiale. Mere end 80 % af det færdige produkt består af genanvendt materiale.
Gummiets naturlige elasticitet giver komfort under fødderne, samtidig med at gulvet er skridsikkert, robust og akustisk dæmpende. Det gør løsningen relevant i mange typer byggeri; lige fra kontorer og uddannelsesmiljøer til butikker, institutioner og andre områder med stor daglig belastning.
Fra børnehave til erhvervsbyggeri
Et gulv er ikke bare en overflade. I f.eks. børnehaver og skoler spiller akustik, komfort og skridsikkerhed en væsentlig rolle, mens der i erhvervsbyggeri samtidig kan være krav om eksklusivt look og enkel rengøring.
Her udnytter infinitum de egenskaber, der kendetegner gummi som gulvmateriale: Det er behageligt at gå og stå på, absorberer lyd, kan modstå intensiv anvendelse og er relativt enkelt at vedligeholde og rengøre.
Takeback-ordning
REGUPOL tilbyder en takeback-ordning, hvor udtjente infinitum-gulve kan returneres og indgå som råmateriale i produktionen af nye produkter.
– Vi kommer til at se et stigende fokus på, at producenter også forholder sig til, hvad der sker med produkterne efter endt levetid. Med REGUPOL’s takeback-ordning kan 100 % af materialet fra et udtjent gulv recycles i produktionen og bruges igen. Den særlige fleece på bagsiden sikrer samtidig, at gulvmaterialet kan adskilles uden limrester, siger Ole Bauneborg Sørensen.
Se mere her: www.commercial.regupol.dk
Er gået 35-40 % ned i pris
ErgoFloor har for nylig sænket priserne på de fleste af sine egenproducerede produkter med 35-40 %. Forklaringen er ikke ændrede materialer eller lavere produktkvalitet, men en markant større produktionskapacitet.
Cirkularitet i praksis
- Genanvendte råvarer: REGUPOL infinitum består af mere end 80 % genanvendt materiale.
- Lang levetid: Gummiets slidstyrke gør gulvet egnet til områder med intens slidpåvirkning.
- Komfort og akustik: Den elastiske struktur giver gangkomfort og bidrager til at reducere støj.
- Mange anvendelser: Fra institutioner og uddannelse til kontorer, butikker og andre erhvervsmiljøer.
- Takeback: Når gulvet er udtjent, kan materialet returneres og indgå i et nyt kredsløb.

I 2025 tog ErgoFloor en ny og større fabrik i Vietnam i brug. Større volumen, stordriftsfordele og mere effektive produktionsprocesser har reduceret omkostningerne, og besparelsen er nu ført videre til kunderne. Produkterne leveres fortsat med samme dokumentation Ole Bauneborg Sørensen og certificering.
Se mere her: www.ergofloor.dk


