Der er næppe mange, der vil være uenige i, at effektiv ventilation er essentiel for et godt indeklima i eksempelvis institutioner og på arbejdspladser. Men der er nok heller ikke mange, der vil være uenige i, at det kan grænse til det rene ressource- og energispild, hvis ventilationsanlægget kører unødig meget. Det kan nemlig godt gå hen og blive en ganske dyr ekstrapost på elregningen samtidig med, at anlægget slides unødigt.
I det daglige styres ventilationsanlæggets drift af sensorer, der måler CO2-indholdet i det pågældende lokale. Det er en opgave, der normalt klares helt problemfrit, men hvis et lokale står ubenyttet hen i længere tid, f.eks. i en ferieperiode, kan det betyde, at sensorerne ganske enkelt bliver snydt og får ventilationsanlægget til så at sige at køre på overtid, når hverdagen vender tilbage.
CO2 bindes i betonvægge
Mange betragter 400 ppm (parts per million), der stort set svarer til luften udendørs, som en typisk retningsværdi eller nedre målegrænse. Hvis en enhed viser mindre end 400 ppm, mistænkes den derfor ofte for at måle forkert, men denne konklusion behøver ikke nødvendigvis at være korrekt. Måleværdier under 400 ppm kan forekomme indendørs uden, at der er noget galt, og sådanne værdier er heller ikke
nødvendigvis et tegn på en defekt sensor, men kan forklares fysisk.
CO2 kan nemlig binde sig til overfladerne i betonbygninger. Beton indeholder calciumbaserede komponenter, som reagerer med CO2. Dette kaldes karbonatisering, og i denne proces absorberes CO2 fra indeluften, hvorefter den bindes kemisk i betonen. Resultatet er, at beton fungerer som et CO2-reservoir, og selvom absorptionshastigheden er lav, kan den måles i rum med lidt eller ingen brug og
begrænset luftudskiftning.
Vælg den rigtige sensor
– Sådanne forhold opstår for eksempel i nye bygninger før idriftsættelse af ventilationssystemer, eller i rum der står tomme i længere perioder og ikke ventileres eller renses. I disse tilfælde kan der måles CO2-værdier langt under 400 ppm. Med stigende menneskelig aktivitet som kilde til CO2 og højere luftskifte maskeres effekten af karbonatisering og kan ikke længere måles, forklarer direktør Ole Fornill fra Belimo. Han pointerer dog, at CO2-niveauet i uventilerede rum kun kan være lavt, hvis der ikke er mennesker i lokalet.
Det er afgørende, at de sensorer, der styrer ventilationsanlægget er i stand til at tage højde for disse forhold, men det er imidlertid ikke alle, der kan det. ABC-sensorer med kun en enkelt kanal til at måle CO2-absorpsion kan ikke, mens en Dual-sensor med to kanaler, der fungerer som henholdsvis målekanal og referencekanal, kan. Hele Belimos produktsortiment består derfor af Dual-sensorer.
Elregningen kan blive dyr
– CO2-måleværdier under 400 ppm behøver altså ikke være en fejl, men de kan være bekostelige. For megen ventilation kan give en merudgift på op til 50 % på driften af ventilationsanlægget. Det er altså vigtigt, at sensorerne er pålidelige. Hvis de registrerer for lave måleværdier, bliver der ikke ventileret nok, og rumkomforten bliver dårlig. Hvis de registrerer for høje måleværdier, kører ventilationsanlægget unødigt, og energiforbruget bliver for højt, siger Ole Fornill videre.
I uventilerede rum, kan CO2-indholdet falde til under 400 ppm. Det vil en ABC-sensor registrere og rekalibrere, så et lavere CO2-indhold f.eks. 200 ppm – bliver målt til 400 ppm. Når der ventileres igen, registrerer sensoren CO2-indholdet højere, end det er, og derfor ventileres mere end nødvendigt. Den friske udeluft, og som indeholder 430 ppm CO2, vil dog aldrig bringe CO2-indholdet ned på de 200 ppm, som sensoren tror, er 400 ppm. Derfor bør man anvende Dual-sensorer.
