Elcon krydser en milliardstor milepæl

Med en rekordstor omsætning på en milliard kroner kan Elcon efter et ellers vanskeligt 2021 passere endnu en historisk milepæl. Væksten er fortsat ind i 2022.
Elcons adm. direktør Jesper Knudsen ser 2021-resultatet som tilfredsstillende og glæder sig over en flot holdindsats, hvor medarbejderne har arbejdet og præsteret under foranderlige vilkår.
Elcons adm. direktør Jesper Knudsen ser 2021-resultatet som tilfredsstillende og glæder sig over en flot holdindsats, hvor medarbejderne har arbejdet og præsteret under foranderlige vilkår.

Som en af årets store begivenheder blev Frandsen El endeligt fusioneret ind i Elcon i starten af 2021, og den samlede vækst for selskaberne blev på 12 % sammenlignet med året før på trods af negative påvirkninger fra coronapandemiens fortsatte greb om samfundet.

Entrepriseområdet er væsentligt styrket efter sammenlægningen med Frandsen El, og ordrebogen er udvidet betragteligt samtidig med, at indtjeningsevnen er forbedret.

Det samlede resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) rundede 26 millioner kroner og resultat før skat (EBT) blev på 13 millioner kroner.

Installationsvirksomheden Elcon er – som en del af NRGi-koncernen – en betydelig aktør i den grønne omstilling af Danmark. Virksomhedens eltekniske kompetencer gør det muligt at hjælpe kunderne med at implementere energireducerende løsninger, som sparer både penge og CO2-udledning.

I 2021 oplevede Elcon en stigende efterspørgsel efter eltekniske løsninger og der blev indgået en række nye partnerskaber med flere væsentlige kunder.

Serviceleverancerne er øget markant

Servicedivisionen har gennem de seneste år haft øget fokus på at kunne servicere landsdækkende kunder. Der er investeret i digitale løsninger og etableret et landsdækkende kundecenter. Den lokale tilstedeværelse i hele Danmark understøtter styrkede relationer til kunder og partnere. Strategien har båret frugt og aktiviteterne i serviceleverancerne er samlet set øget markant.

Elcon har en række specialkompetencer, hvor der ligeledes opleves en fortsat vækst og øget efterspørgsel på kundespecifikke løsninger. Her har der ligeledes være fokus på kompetenceudbygning og procesforbedringer.

Den organiske vækst for 2021 opnår karakteren ’tilfredsstillende’.

Adm. direktør Jesper Knudsen er dertil meget glad for udviklingen i virksomheden og for årets resultat:

– Vi startede året i et turbulent marked, hvor coronapandemien fortsat rasede, hvilket afspejler sig i resultatet i første halvår, hvor vi oplevede en organisk vækst på bare 8 % sammenlignet med en organisk vækst på 16 % i andet halvår. Væksten er fortsat ind i 2022.

Relateret indhold