Et nyt og kæmpestort byggeprojekt tager lige nu form i Gladsaxe.
Søborg Skovby hedder det nye bykvarter, som skal rumme mere end 400 boliger og er et resultatet af seks års planlægning.
Bag projektet står Alfa Development, Gladsaxe Kommune og en række partnere.
– I dag fejrer vi ikke blot, at byggeriet går i gang. Vi fejrer begyndelsen på et nyt bykvarter, som i de kommende år vil blive hjem for hundredvis af mennesker. Et sted, hvor hverdagsliv, fællesskaber og nye minder skal skabes, siger CEO og medejer Andreea Kaiser til den officielle igangsættelse.
5.500 kvm byggeret: Gladsaxe Kommune vil bygge tiltrængte plejeboliger
Ambitionen bag Søborg Skovby er at udvikle et kvarter, der opleves som en naturlig forlængelse af områdets historie og landskab.
Den historiske Mørkhøjgård bliver et centralt omdrejningspunkt i den nye bydel, hvor eksisterende naturarealer bevares og styrkes. Samtidig plantes mere end 400 nye træer, herunder frugttræer, og biodiversiteten tænkes aktivt ind i områdets udvikling.
Det vigtigste, vi skaber, er ikke bygningerne. Det er livet mellem dem, siger Andreea Kaiser.
Erfaringer fra IrmaByen
Søborg Skovby bygger videre på de erfaringer, Alfa Development har opnået gennem udviklingen af IrmaByen i Rødovre.
Her har udvikleren gennem en årrække arbejdet med fællesskaber, fællesfaciliteter og byrum som en integreret del af boligudviklingen. Erfaringerne er nu videreført i konceptet Living By Alfa, som bliver en central del af Søborg Skovby.
International kapacitet skal vækste Alfa Developments boligkoncept
Fokus er på at kombinere boliger med fælles faciliteter, services, digitale løsninger og aktiviteter, der skal styrke naboskab og fællesskab.
Ud over Gladsaxe Kommune fremhæver Alfa Development entreprenøren HHM, arkitektvirksomheden AART Architects samt projektets rådgivere og samarbejdspartnere for deres rolle i realiseringen af Søborg Skovby.
