Norconsult styrker positionen i Midtjylland: “Store ambitioner”

Den rådgivende ingeniørvirksomhed har udvidet sin geografiske tilstedeværelse i Danmark som en del af virksomhedens strategi om at være tæt på kunder og markeder i vækst.
Christian Corydon
Det nye kontor i Silkeborg er en del af Norconsults langsigtede ambition om at vokse i Danmark, fortæller direktør Christian Corydon, Byggeri Vest i Norconsult.

Norconsult har i de senere år haft fokus på at styrke sin geografiske dækning i Danmark for at kunne understøtte både lokale opgaver og større, tværfaglige projekter.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed råder over 14 kontorer og 544 medarbejdere på tværs af landet og har nu etableret nyt kontor i Silkeborg.

Læs også

Trods færre udbud og tidspres fastholder Norconsult vækst

– Silkeborg og omegn er et område med store ambitioner og et tydeligt fokus på udvikling, siger direktør Christian Corydon, Byggeri Vest i Norconsult.

– For os er lokal tilstedeværelse en vigtig forudsætning for at kunne samarbejde tæt med både offentlige og private bygherrer og bidrage kvalificeret til de projekter, der skal realiseres i de kommende år.

Udgangspunkt for fortsat vækst

Som afdelingsleder for det nye kontor er Andreas Springer Damsgaard ansat.

Han har lokalkendskab og erfaring med samarbejde med arkitektvirksomheder, kommuner og mindre, lokale virksomheder og får ansvar for at opbygge og udvikle ingeniørvirksomhedens aktiviteter i området:

– Med kontoret i Silkeborg kombinerer vi lokal tilstedeværelse med adgang til hele Norconsults samlede faglighed. Det giver et stærkt udgangspunkt for både at vinde og gennemføre opgaver i Midtjylland – og for fortsat vækst i området, siger Christian Corydon.

Læs også

Norconsult vinder vigtigt forsvarsprojekt i Thisted

Norconsult Danmark har hovedkontor i Herlev og lokalkontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Ballerup, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Silkeborg og Smørum.

Relateret indhold