Norconsult vinder vigtigt forsvarsprojekt i Thisted

Den rådgivende ingeniørvirksomhed skal bidrage til beredskabet i Nordjylland med en ny garagebygning, undervisnings- og kontorfaciliteter og et auditorie.
Projektet bliver et centralt element i udviklingen af et moderne og effektivt beredskabscenter. Visualisering: Sweco Architects.

Norconsult Danmark og Nordic Office of Architecture har vundet miniudbuddet om projektering af en ny udrykningsgarage og undervisnings- og kontorfaciliteter og auditorie for Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted.

Projektet gennemføres under Forsvarets rammeaftale for totalrådgivning og bliver et centralt element i udviklingen af et moderne og effektivt beredskabscenter.

Læs også

Trods færre udbud og tidspres fastholder Norconsult vækst

Selve garagebygning etableres i projektets første etape med 16 vognbaner til udrykningskøretøjer samt tilhørende støttefunktioner som depotrum, teknik, vådrum beskidt-til-ren-brandmand og faciliteter til specialudstyr.

Desuden rummer projektet en robust og gennemarbejdet disponering, der skal sikre optimale forhold for hurtig udrykning og daglig drift.

Arbejder for at forbedre hverdagen

– Det betyder meget, at Forsvaret igen viser os tillid, siger direktør for Norconsult i Jylland, Christian Corydon.

– Vores hold har solid erfaring med projekter af denne type, og vi ser frem til at bidrage til et endnu stærkere og mere moderne beredskab for Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Læs også

Håndværkere kan få del i forsvarsmilliarderne – hvis de gør sig klar

– Projekter som dette er et godt eksempel på, hvordan vi – hver eneste dag – arbejder for at forbedre hverdagen for både brugere og samfundet omkring os, tilføjer han.

Projektet udføres i tæt partnerskab mellem Norconsult Danmark og Nordic Office of Architecture.

Relateret indhold