Thylander bliver medejer af selskab med 1.450 boliger

I et partnerskab med Goldman Sachs bliver Thylander majoritetsejer i Bostad, der tæller 61 ejendomme i 13 danske byer.
- Sammen med AP Ejendomme ser vi frem til at skabe værdi i Bostad i en struktur, der tilgodeser alle parters interesser og understøtter betalbare boliger i regionale vækstbyer, siger Bjarke Mikkelsen, ledende partner og adm. direktør i Thylander. Foto: Thylander.

Thylander køber sig ind i ejendomsselskabet Bostad, der omfatter over 1.450 boliger.

Det sker 31. oktober i et partnerskab med Goldman Sachs, hvor begge virksomheder bliver majoritetsejere i Bostad.

Læs også

Vinder nyt boligkvarter: Skal give puls og ro til Vestegnen

AP Ejendomme fortsætter som minoritetsaktionær i Bostad.

Betalbare boliger

Bostads 1.450 boliger er fordelt på 61 ejendomme i 13 danske byer.

Thylander overtager kapitalforvaltning for Bostad med fokus på at videreudvikle selskabets position som ”en førende regional aktør med betalbare boliger i god kvalitet i Danmarks vækstbyer”.

Læs også

Første byggeri i Flodbyen Randers går i gang – koster 100 millioner

– Partnerskabet udgør et vigtigt skridt for vores forretning og understreger teamets fokus på at realisere de bedste muligheder for vores kunder, siger Bjarke Mikkelsen, der er ledende partner og adm. direktør i Thylander, og fortsætter:

– Sammen med AP Ejendomme ser vi frem til at skabe værdi i Bostad i en struktur, der tilgodeser alle parters interesser og understøtter betalbare boliger i regionale vækstbyer.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen eller øvrige finansielle oplysninger i handlen.

Relateret indhold