I Rørup på Fyn har Base Erhverv opført et nyt hovedsæde og logistikcenter på 40.000 kvm til Danmarks største leverandør af reservedele til autobranchen, FTZ. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med fuld åbenhed – og det har skabt tillid og fremdrift fra første spadestik til nøgleoverdragelse.

Kommune skal betale millionbeløb – anker ikke landsretsdom
Bygningen består af moderne kontorfaciliteter og et højteknologisk logistikcenter, der er udstyret med bl.a. shuttlelager med 132 robotter og 120.000 lagerpladser, avancerede plukkestationer og automatiserede sorteringssystemer.
Om bygningen:
- Areal: 40.000 kvm
- Grundstørrelse: 24,3 hektarer
- Antal etagemeter (administration og FTZ Akademi): 5.565 kvm
- Antal etagemeter (logistikbygning): 33.940 kvm
- Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld
- Solcelleanlæg: 1.886 kvm, 401 kWp
- Specielle faciliteter: Shuttlelager med robotter
Dertil kommer FTZ Akademiet, som rummer topmoderne uddannelsesfaciliteter for virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere.
En investering i fremtiden
Hovedsædet er designet med henblik på at opnå DGNB Guld-certificering og er opført med bæredygtighed og innovation i højsædet – herunder et stort solcelleanlæg og fokus på cirkulære materialevalg.
– Dette er mere end et byggeri – det er en investering i fremtiden. Vi har haft en meget professionel proces med Base, og resultatet er et hovedsæde, der matcher vores ambitioner om innovation, bæredygtighed og førsteklasses kundeservice, siger Michael Gadegaard, CEO i FTZ.

Også hos Base Erhverv er det glæde over den succesfulde gennemførelse af projektet.

Aftale på 191 mio.: Entreprenør valgt til 430 meter ny kaj
– Det har været en fantastisk proces, og et forbilledligt samarbejde vi har haft med FTZ. Vi er helt utroligt stolte af at have afleveret nøglerne til et hovedsæde som inkluderer et logistikcenter, som simpelthen er state-of-the-art inden for denne branche, siger Klaus Rønslev, direktør i Base Erhverv.