Entreprenørselskabet Tscherning, der beskæftiger sig med nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde, byggepladsservice samt genbrug og cirkulært byggeri, er blevet bredt kendt for hovedsædet ’Tscherninghuset’, der ligger i Hedehusene.
I 2024 vandt transformationen fra lagerhal til kontorfaciliteter bl.a. Renoverprisen. I renoveringsprocessen var der en klar vision om at anvende så mange genbrugte og upcyclede materialer som muligt. Resultatet er en bygning, hvor 89 % af alle materialer er genbrugte og upcyclede. Stort set kun installationer og toiletter er nye.

Tscherninghuset vinder Renoverprisen: ”Det kan rent faktisk lade sig gøre”
Internt styrker virksomheden nu sin registrering af – og indsats for at mindske – CO2-udledningen. Adm. direktør Søren Tscherning siger:
– Selvom det ser ud til, at det ikke længere bliver et krav med CSRD-rapportering fra EU’s side, har vi ingen planer om at trække i bremsen. Tværtimod vil vi opruste markant, for vi kan se store fordele i at rapportere. Data om vores egne udledninger gør os netop i stand til at skrue der, hvor det er nødvendigt, siger direktøren.
En klar vision
Eksternt skal flere nye strategiske partnerskaber fremover bane vej for et øget salg af Tschernings genbrugsmaterialer.

Sweco udvikler fremtidens bofællesskab: Giver mere tilbage end det tager
– Vi har en klar vision om at gå forrest, når det gælder øget brug af genbrug og mindre CO2-udledning i byggeriet. Derfor styrker vi nu indsatsen med et helt nyt team, der har kompetencerne til virkelig at rykke på den her dagsorden, siger han.
Reel værdi for både branchen og miljøet
Det nye bæredygtighedsteam består af fire bæredygtighedsprofiler med specialer inden for klimapåvirkning, CO2-optimering, rapportering, strategiske partnerskaber og salg af genbrugsmaterialer.
Ny bæredygtighedschef er Niron Nirmalananthan, der kommer fra en lignende stilling i Spæncom. Han skal bl.a. arbejde med klimapåvirkning, LCA-analyser, overholdelse af BR18’s klimakrav, DGNB-certificering og EU-taksonomier.

Brødrene Dahls nye bæredygtighedschef: CO2-data skal være nemmere at tilgå
– Noget af det, der fik mig til at søge mod Tscherning, er virksomhedens måde at gribe den grønne omstilling an på. Passionen skinner tydeligt igennem, og de er frontløbere i branchen, når det kommer til at skabe gode eksempler i praksis og ikke kun på tegnebrættet. Jeg ser frem til at fordybe mig i Tschernings aktiviteter og være med til at udvikle og implementere ansvarlige løsninger, der skaber reel værdi for både branchen og miljøet, siger Niron Nirmalananthan.
Er gået i gang
Resten af teamet består af Hannah Strunge Nissen, der som ESG- og bæredygtighedsmedarbejder skal arbejde med LCA-beregninger og CO2-optimering. Også hun kommer fra en lignende stilling i Spæncom.
Projektleder Kenneth Vedel Hansen kommer fra en lignende stilling hos J. Jensen. I sit nye job skal han styrke indsatsen med partnerskaber inden for genbrugsdelen med henblik på øget salg af Tschernings genbrugsmaterialer.

Byggerimesse præsenterer tre takes på cirkulær renovering
Helle Willemoes-Petersen er ansat som controller og skal stå for rapporteringen på ESG-området. Hun har flere års erfaring fra Tschernings økonomiafdeling.
Det nye team havde første arbejdsdag d. 1. marts.