Bravida-koncernen har netop offentliggjort sit regnskab for fjerde kvartal 2024, og regnskabet for den danske del af forretningen viser et stabilt cashflow og resultatforbedring:
I fjerde kvartal 2024 steg nettoomsætningen med 9 % til 2.015 (1.847) MSEK. Nettoomsætningen i installationsforretningen faldt med 2 %, mens serviceforretningen steg med 23 % og udgjorde 49 (43) % af den totale nettoomsætning.
Den organiske vækst udgjorde 9 %, opkøb øgede nettoomsætningen med 0 % og valutaeffekter påvirkede marginalt.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/01/bravida-aalborg-375x250.jpg)
Bravida vil skabe Nordjyllands største og bedste teknikhus
EBITA steg med 79 MSEK og udgjorde 81 (2) MSEK, mens EBITA-marginen forbedrede sig og udgjorde 4,0 (0,1) %.
Virksomheden oplyser, at den positive resultatudvikling skyldes forbedret lønsomhed i både installations- og serviceforretningen, hvor ordrebeholdningen ved udgangen af kvartalet var 8 % højere end samme periode sidste år og beløb sig til 3.938 (3.635) MSEK. I kvartalet faldt ordrebeholdningen med 375 MSEK.
I gang med en transformation
For hele året (januar-december 2024) steg nettoomsætningen marginalt og beløb sig til 6.993 (6.935) MSEK. Nettoomsætningen i installationsvirksomheden faldt i 2024 med 8 %, mens nettoomsætningen i serviceforretningen steg med 14 %. Andelen af Service udgjorde 46 (41) % af den totale nettoomsætning.
– Jeg glæder mig over det danske resultat for fjerde kvartal 2024. Vi er i fuld gang med en transformation af vores forretning og har foretaget nødvendige investeringer, siger CEO i Bravida Danmark, Christian Alsø, og fortsætter:
– Resultatet, som vi præsenterer i dag, understreger, at de initiativer, vi har iværksat, virker. Jeg glæder mig over, at vi følger vores plan for at nå vores mål om markant forbedret lønsomhed. At vi lander en margin på 4 % for fjerde kvartal, er jeg meget tilfreds med.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/01/christian-alsoe-375x250.jpg)
Det kræver stærke rollemodeller, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte
CEO i Bravida-koncernen, Mattias Johansson, udtaler om den positive udvikling i den danske forretning:
– EBITA-marginen for kvartalet var 4,0 %, hvilket i høj grad er godkendt og i tråd med mine tidligere kommunikerede forventninger. Jeg forventer en fortsat forbedring i lønsomheden med nye ordre, som har god margin, lige som vi et stigende salg relateret til serviceforretningen. Der er imidlertid stadig nogle ulønsomme projekter i ordrebogen, som skal afsluttes i 2025, men min vurdering er, at vi nu har et robust fundament, hvorpå vi fremadrettet kan udvikle vores forretning i Danmark.
Regnskabet for Bravida-koncernen viser, at den samlede nettoomsætning var uforandret og landede på 8.108 (8.106) MSEK. Ordrebeholdningen beløb sig til 14.929 (17.000) MSEK. EBITA for 4. kvartal steg 1 % til 604 (597) MSEK, hvilket resulterede i en EBITA-margin på 7,5 (7,4) %. Cashflowet fra den løbende drift udgjorde 756 (1.435) MSEK.