Fra slutningen af året LCA-screener modulproducenten Scandi Byg et pågældende som en fast del af tilbudsgivningen.
Det sker i takt med de skærpede klimakrav, som har øget efterspørgslen blandt bygherrer på tal, der viser byggeriets miljøpåvirkning og ressourceforbrug:
– Normalvis inkluderer man kun LCA’en i et tilbud ved helt særlige omstændigheder, da det er meget ressource- og omkostningstungt at udregne. Det har vi gerne villet ændre på, og over en lang periode har vi derfor arbejdet på et kalkulationsprogram, der gør det muligt at lave en LCA-screening allerede, når vi giver tilbud, siger salgsdirektør Flemming Dalgaard.
Byggeriets parter hilser de strammere CO2-krav velkommen
Han tilføjer:
– Det bidrager dels positivt til miljøet, da en bygherre således fra start har kendskab til byggeriets miljøpåvirkning og kan gøre en indsats for at ændre den, og dels vores mulighed for at være en endnu mere attraktiv og relevant sparringspartner for vores kunder.
Hurtigere i videre forhandling
Konkret betyder det, at Scandi Byg i deres kalkulationsprogram nu har integreret en LCA-beregning. Når der således indtastes mængder og typer af alt fra facader og gulve til fodlister og vinduer, så regner programmet ikke kun prisen på byggeprojektet ud, men det giver også et relativt præcist pejlemærke på, hvor meget byggeriet belaster miljøet samlet set.
Henrik Mielke bliver ny adm. direktør i Scandi Byg
– Der har ligget et kæmpe forudgående arbejde for, at vi er kommet hertil. Hvert eneste byggevares miljøvaredeklaration (EPD) er plottet ind i programmet, så det automatisk fortæller os den samlede LCA.
– Det betyder, at vi kan blive langt mere konkrete i de tilbud, vi giver, og samtidig er det markant hurtigere og mere effektivt, når vi indgår i den videre forhandling af aftalen, siger Flemming Dalgaard.
Rådgivningsvirksomheden CALCA der har hjulpet Scandi Byg med LCA-integrationen.