Vi har vidst det længe: Vi kommer til at mangle et stort antal faglærte indenfor få år, når mange ældre går på efterløn, pension eller ser sig nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet med en Arne-pension.
Der er ikke nok lærlinge og yngre svende til at fylde hullet, og samtidig tager forsvindende få – kun ca. 20 % – af folkeskoleeleverne i 9. og 10. klasse den direkte vej ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I slutningen af 2022 viste en analyse fra SMVdanmark, at antallet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde med ca. 81.000 personer frem mod 2032. Alene indenfor håndværksfagene kan vi forvente et tab på over 5.700 fagpersoner.
Heraf mister vi ca. 1.910 tømrere og 804 er murere, mens hver 10. faglærte vvs-tekniker, maskinsnedker, brolægger og struktør forsvinder frem mod 2032. Samlet forventes den danske arbejdsstyrke at falde med 9 %.
Alt ovenstående er et problem. Derfor har professor i politik og forvaltning (MSO) Martin B. Carstensen fra RUC netop modtaget 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i overgangene i uddannelsessystemet.
Målet er at finde ud af, hvordan vi indretter uddannelsessystemet, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Det har nemlig vist sig, at det er vanskeligt at få en stor del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.
Læs også: Nyuddannet kvindelig VVS’er: Mandefag er en skrøne
– Mange unge og deres forældre opfatter erhvervsuddannelse som en ‘dead end’ for de dårligste studerende. Her skal man ikke undervurdere betydningen af de diskurser, der har domineret uddannelsesdebatten, hvor høj videregående uddannelse er blevet opfattet som det vigtigste middel til at uddanne befolkningen til at deltage i den internationale økonomiske konkurrence, siger han.
Vejen til nedslidning
Dertil har diverse reformer gennem de seneste årtier haft meget forskellige mål. Nogle har været rettet mod at undgå, at unge mennesker, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, søger ind på en erhvervsuddannelse, mens andre reformer bl.a. har forsøgt at styrke overgangen mellem grundforløb på erhvervsskolerne og praktikperioder i virksomheder.
Uanset indsatsen har det ifølge forskeren vist sig vanskeligt at få en større del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.
Martin B. Carstensen fortæller, at der især i 00’erne opstod en fortælling om, at en erhvervsuddannelse var vejen til nedslidning – hvis man da overhovedet kunne få en læreplads. Det har ikke hjulpet på de stærkeste studerendes motivation til at tage en faglig uddannelse. De blev i stedet tiltrukket af universitetsuddannelse, der ifølge samme fortælling var vejen til en god, velbetalt karriere.
Der er stadig lang vej
Ifølge Martin B. Carstensen har reformerne ikke hjulpet på uddannelsernes overordnede imageproblem.
– Siden 1990’erne har der i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken været fokus på uddannelse som vejen til inklusion på arbejdsmarkedet. Her har erhvervsuddannelserne spillet en central rolle, fordi man har taget imod nogle af de mest udfordrede unge mennesker, der ofte har kæmpet med andre sociale udfordringer, fortæller han og fortsætter.
Læs også: Ambitiøst kollegie skal booste fremtidens håndværkere
– Med tiden har man fra politisk hold konstateret, at selvom erhvervsuddannelserne kan gøre meget for at fremme den sociale inklusion, har uddannelsernes omdømme taget skade. Især fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har gjort meget for at ændre fortællingen om erhvervsuddannelse, men der er stadig lang vej at gå, siger han.
Erhvervsuddannelserne skal gøres attraktive
I det nye forskningsprojekt skal Martin B. Carstensen blandt andet studere effekten af ændringer i overgange indenfor erhvervsuddannelsessystemet og mellem erhvervsuddannelse og socialpolitik. Det skal gøre os alle sammen klogere på nogle af de faktorer, der er afgørende for at skabe attraktive uddannelser og skolernes evne til at fastholde studerende.
Målet er at udvikle en samlet teoretisk ramme og via statistisk analyse undersøge forskellige typer af overganges betydning for unges uddannelse og beskæftigelse.
– Man vil nå langt med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, hvis de ses som vejen til en god, stabil indkomst med mulighed for at tage videregående uddannelse, og hvis der skabes rammer for et sjovt ungdomsliv, slutter han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';