Flade tage er ikke længere blot afslutningen på en bygning. Flere og flere tagflader udstyres med solceller samt tekniske installationer, og der stilles derfor større krav til dokumentation, driftssikkerhed og levetid. Samtidig er der ofte tale om renoveringsprojekter, hvor problemerne skal løses hurtigt og fornuftigt.
TAGTECH bliver typisk tilkaldt i tre situationer: ved tilbagevendende utætheder, når arbejdet skal udføres uden, at solcelleanlæg eller ventilationsanlæg skal kranes ned, samt når vægt og driftshensyn gør tunge opbygninger svære at få til at hænge sammen i praksis.

En samlet tagoverflade uden samlinger
TAGTECH udfører renovering med en tagmembran i flydende silikone, der hærder til en sammenhængende og ensartet tagoverflade. Når man reducerer antallet af samlinger, reducerer man samtidig de klassiske svage punkter omkring overlæg, detaljer og overgange. Resultatet er en tagflade, der er enkel at inspicere, let at vedligeholde og mere robust i hverdagen.
På mange eksisterende tagkonstruktioner er vægt et af de afgørende parametre for, hvad der overhovedet kan lade sig gøre. Som tommelfingerregel vejer et nyt lag tagpap omkring 5 kilo pr. kvadratmeter, mens TAGTECHs flydende silikone tagmembran afhængigt af garantivalg og underlag kun vejer 1 til 1,5 kilo pr. kvadratmeter. Den forskel kan være afgørende for, om det er muligt at renovere og opgradere tagfladen uden forstærkninger, og uden at hele konstruktionen skal bygges om.
Løser flere udfordringer samtidig
Stående vand er en realitet på mange tagflader, særligt omkring afløb, i skotrender og på områder med utilstrækkeligt fald eller nedbøjning i tagfladen. Her er TAGTECHs erfaring, at silikone som materiale er et stærkt valg, netop fordi det er velegnet til stående vand og bevarer sin funktion over tid.
I projekter, hvor dokumentation fylder i projekteringen samt i dialogen omkring drift og forsikring, fremhæver TAGTECH ligeledes BROOF(t2) som en del af grundlaget for brandsikkerhed. Derudover tilbyder TAGTECH op til 25 års garanti afhængigt af valg af løsning og garantiniveau.

Tre projekter, tre forskellige tagtyper
OxyGuard, 4.890 kvadratmeter, ældre tagpap med solceller: Et projekt, hvor tagpap og solceller indgik i samme helhed. Her handlede det om at opnå en tæt tagflade, der fungerede sammen med solcelleanlægget uden, at der opstod nye svage punkter ved fastgørelser, gennemføringer og detaljer.
Vikingbus, 5.600 kvadratmeter, TPO tagdug: Et projekt, hvor det især handlede om at renovere den eksisterende tagflade og planlægge udførelsen, så drift og logistik hang sammen, også mens bygningen var i brug.
Hanstholm Fiskeauktion, 2.600 kvadratmeter ståltag med tagpap i skotrender og på vægge: Et projekt, hvor overgange og samlinger ofte var steder, hvor utætheder startede. Her handlede det om at arbejde præcist i problemområderne og ende med en samlet tagflade, også på tværs af materialer som tagpap og ståltag.
Hvid tagflade booster solcellerne
Når solceller lægges på en tagflade, bliver levetid til en strategisk beslutning. Mange ønsker at undgå scenariet, hvor et anlæg skal afmonteres, fordi tagfladen under det er udtjent før tid. Derfor er et centralt budskab hos TAGTECH, at taget skal kunne holde mindst lige så længe som solcellerne, så investeringerne arbejder sammen.
Samtidig kan tagets farve og refleksion have konkret betydning. Med bifaciale dobbeltsidige solceller kan en hvid silikoneoverflade give op til 30 % ekstra elproduktion, fordi den lyse membran sender lys tilbage mod solcellernes underside via albedo effekten. Den hvide overflade kan reflektere op til 88 %.

Driftsvenlig og sikker renovering
Der er desuden en temperaturgevinst. Solceller mister effektivitet, når driftstemperaturen stiger. En hvid Cool Roof overflade kan sænke tagets temperatur markant sammenlignet med sort tagpap, hvilket holder solcellerne køligere og kan forbedre den samlede ydelse. På bygningsniveau kan en køligere tagflade samtidig reducere varmebelastningen, og der kan i relevante bygninger spares op til 35 % på ventilation.
I forbindelse med ejendomsdrift handler det for rådgivere, entreprenører, boligforeninger og kommuner i sidste ende om at få en løsning, der kombinerer tæthed, lav vægt, håndtering af stående vand samt dokumenteret brandsikkerhed, og som praktisk samt energimæssigt spiller sammen med solceller. Det kræver tagfaglighed i forarbejdet og en løsning, der kan fungere på tværs af tagpap, tagdug og ståltag, især når solceller er en del af ligningen.

