Renoveringsopgave voksede – men tidsplan holdt

Åbyhøjgårdens 297 boliger har gennemgået en større renovering. MT Højgaard afleverer de sidste enheder i begyndelsen af august.
Tre af de ti blokke ændres til i alt 81 tilgængelighedsboliger, som er særligt velegnede til ældre eller handicappede. Foto: Torben Jastram.
Tre af de ti blokke ændres til i alt 81 tilgængelighedsboliger, som er særligt velegnede til ældre eller handicappede. Foto: Torben Jastram.

Om projektet

  • Navn: Åbyhøjgården
  • Bygherre: AL2Bolig
  • Totalentreprenør: MT Højgaard
  • Antal blokke: 10, heraf 7 standardrenoveringer samt 3 ombygninger til tilgængelighedsblokke
  • Antal boliger. 297

AARHUS: Tæt ved den ydre ringvej og ikke langt fra Brabrand Sø i det vestlige Aarhus har MT Højgaard gennem de seneste 3,5 år været i gang med en omfattende renovering af Aabyhøjgården – 10 boligblokke fordelt på to afdelinger under boligforeningen AL2Bolig.

Blokkene er oprindeligt opført i 1969 og trængte til en kærlig hånd på mange fronter. Syv af blokkene er standardblokke, hvor man i renoveringen blandt andet har udskiftet facader og energioptimeret. Men i de resterende tre blokke har opgaven været noget mere omfattende, da disse er ændret til tilgængelighedsboliger. Her er der blandt andet flyttet vægge, lavet bredere døre, nye gulve, køkkener osv. Desuden er der etableret elevatorer, nye opgange og indgangspartier.

Som det ofte sker, når man kommer i gang, så har bygherren ønsket noget mere end først aftalt. Det vil sige at opgaven er vokset undervejs, men det skulle stadig klares på den aftalte tid.

Entrepriseleder Johnny Rønde Andersen MT Højgaard

– Vi er i gang med de sidste opgange i disse uger. P.t. er ca. 270 af de knap 300 boliger nu afleveret og beboerne er flyttet ind igen, siger projektleder Nielshenrik Svenstrup, MT Højgaard, da Dagens Byggeri er på besøg en varm sommerdag i begyndelsen af juni.

Genhusningspavilloner til alle

Han forklarer, at beboerne under arbejdet har fået tilbudt rådighedsboliger i nogle genhusningspavilloner, som er midlertidigt etableret i bebyggelsen.

– Det har fungeret udmærket, og langt de fleste af beboerne har benyttet rådighedsboligerne så længe det var muligt – selvom vi naturligvis også har etableret støvvægge og lignende omkring deres møbler i boligerne, siger han.

En af udfordringerne ved renoveringsopgaver er, at tidsplanen helst ikke må skride, da det så går ud over hele genhusningsplanen.

– Vi genhuser fire opgange – med i alt 36 boliger – af gangen, og det tage ca. otte uger at komme igennem arbejdet. Det var planlagt helt fra begyndelsen, og det har vi også holdt i processen. Men som det ofte sker, når man kommer i gang, så har bygherren ønsket noget mere end først aftalt. Det vil sige, at opgaven er vokset undervejs, men det skulle stadig klares på den aftalte tid, fortæller entrepriseleder Johnny Rønde Andersen, og tilføjer, at dialogen med beboerne har været ganske udmærket.

– Det er jo nok, som den slags plejer at være. Mens arbejdet står på, er vi ikke så populære, fordi vi larmer og fylder meget. Men når deres boliger er færdige, er de alle glade for resultatet, siger Nielshenrik Svenstrup.

Forskellige løsninger i afdelingerne

En anden udfordring har været, at de 10 blokke hører under to forskellige afdelinger under AL2Bolig, og de to afdelingers bestyrelser har ikke haft samme ønsker til løsningerne.

– Ved større renoveringsopgaver skal man helst have mange gentagelser. Man arbejder på en opgang. Færdig. Videre til den næste. Samme opgave. Færdig, og så videre. Men på grund af de forskellige løsningsvalg i de to afdelinger har vi haft flere forskellige opgaver i gang. Det har dog ikke givet problemer, fastslår Johnny Rønde Andersen.

Ifølge entrepriselederen har man undervejs i den mere end tre år lange renoveringsopgave været begunstiget af, at der kun har været en beskeden udskiftning i mandskabet.

– Det er en god plads, og det har nok været med til at holde på folkene, både vores egne og hos underleverandørerne. Her styrer alle formænd deres egne sjak, og frihed under ansvar giver altid mere tilfredshed, siger han.

I uge 32 forventer MT Højgaard at være helt færdig med de 10 blokke, og dermed kan beboerne vende tilbage til mere rolige tider – men nu i helt nyrenoverede og energibesparende boliger.

Arbejdet i Åbyhøjgården afsluttes til august. Til den tid er samtlige 297 boliger renoveret. Foto: Torben Jastram.
Arbejdet i Åbyhøjgården afsluttes til august. Til den tid er samtlige 297 boliger renoveret. Foto: Torben Jastram.
Mens arbejdet står på, er vi ikke så populære, fordi vi larmer og fylder meget. Men når deres boliger er færdige, er de alle glade for resultatet, siger projektleder Nielshenrik Svenstrup. Foto: Torben Jastram.

Fire opgange, 36 boliger, renoveres af gangen. I denee otte ugers periode flytter beboerne ind i rådighedsboliger i disse genhusningspavilloner. Foto: Torben Jastram.
Fire opgange, 36 boliger, renoveres af gangen. I denee otte ugers periode flytter beboerne ind i rådighedsboliger i disse genhusningspavilloner. Foto: Torben Jastram.
Det er en god plads, og det har nok været med til at holde på folkene, både vores egne og hos underleverandørerne, fortæller entrepriseleder Johnny Rønde Andersen. Foto: Torben Jastram.
Det er en god plads, og det har nok været med til at holde på folkene, både vores egne og hos underleverandørerne, fortæller entrepriseleder Johnny Rønde Andersen. Foto: Torben Jastram.
De tre tilgængelighedsblokke har blandt andet fået installeret elevatorer, nye indgangspartier og ændringer af opgangene. Foto: Torben Jastram.
De tre tilgængelighedsblokke har blandt andet fået installeret elevatorer, nye indgangspartier og ændringer af opgangene. Foto: Torben Jastram.

Relateret indhold