Den 10.000 kvadratmeter store kontorbygning på Ellebjergvej 48-50 i København er en funkisejendom fra 1919. Den årlige energibesparelse efter renoveringen på el og varme til svarer ca. 1 mio. kWh., skriver Videnscenter for energibesparelser i bygninger.
Bygningens facade er efterisoleret med mineraluld, og yderligere er vinduerne udskiftet med lavenergiruder. Der er desuden installeret manuel solafskærmning på vinduer mod øst, syd og vest, fremgår det af skrivelsen.
Der er ingen tvivl om, at den renoverede bygning vil fremstå vel vedligeholdt med et nutidigt udtryk, og de synlige energitiltag som eksempelvis solceller på tag og facader vil være tydelig for enhver.
Jesper Nielsen Aberdeen Asset Management Denmark A/S
Af samme påpeges det, at belysning er optimeret betydeligt med brugen af LED og kompaktrør med lignende energiforbrug. Lyset styres af bevægelsesfølere og dagslysstyring. Ventilationen er mekanisk, energieffektiv og benytter varmegenvinding.
Egen energiproduktion
Af skrivelsen fremgår det desuden, at ventilationsanlægget er tilsluttet et grundvandsanlæg, der giver forvarme og køling alt efter behov. For yderligere energioptimering er der installeret 350 kvadratmeter solcelleanlæg mod syd med en produktion på 48.500 kWh årligt.
– Der er ingen tvivl om, at den renoverede bygning vil fremstå vel vedligeholdt med et nutidigt udtryk, og de synlige energitiltag som eksempelvis solceller på tag og facader vil være tydelig for enhver, der kommer forbi ad Ellebjergvej, udtaler Jesper Nielsen, Aberdeen Asset Management Denmark A/S.
Byggeproces
Videnscenter for energieffektivitet i bygninger skriver, at et tidligt udbud af entreprisen og effektiv byggeproces efter beslutningen om energirenovering har resulteret i en hurtig renovering på tretten måneder.
Yderligere påpeges det, at renoveringen har resulteret i et bedre indeklima, og den samlede reduktion i energiforbruget svarer til 85 pct. med skridtet fra energimærke E til A1. Renoveringen begyndte juni 2012 og var færdig juli 2013.
Tilbagebetalingstiden forventes at være 12-15 år på energitiltagene. Investeringens omfang er på bygherrens ønske ikke oplyst.