For nylig blev det klart, at Vejle vandt, og Herning tabte kampen om at få en ny politiskole til byen. En ærgerlig Søren Pape Poulsen (K) måtte erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at samle et flertal for en nybygget politiskole. Dermed kan dansk politi ikke få det bedste, men må nøjes med det næstbedste, lød ræsonnementet fra flere politikere.
Selvom nybyggeri kan være den rigtige løsning i nogle tilfælde, så er det dog ikke givet, at det er det hver gang. Det er mildest talt problematisk per automatik at tilskrive renoveret byggeri en status som andenrangs. Særligt når vi ifølge runde tal fra Dansk Byggeri har en eksisterende bygningsmasse på 740 millioner kvm, hvor 65 procent er fra før 1980 og en stor del heraf sandsynligvis er renoveringsmodent.
Brug og smid væk
Som samfund kan man næppe forestille sig, at det er særlig bæredygtigt, hvis vi skulle jævne så mange bygninger med jorden og opføre nyt. Den forbrug og smid væk-tankegang har vi som samfund ikke længere råd til. Ressourcerne er for knappe, og miljøet er for belastet.
Et renoveret byggeri kan mange gange føre til en lige så god eller endnu bedre løsning for brugerne af bygningen – det er ofte en billigere løsning og hurtigere at opføre sammenlignet med nybyggeri. Det har vi set i mange tilfælde.
NCC har gennem mange år renoveret et stort antal bygninger med forskellige funktioner, der har givet bygherrer og lejere stor merværdi. Eksempelvis da NCC renoverede Politikens Hus midt i København. Her skulle bygningen undergå en omfattende renovering, og fordelen med renoveringen var, at Politiken kunne fortsætte sin produktion, samtidig med at renoveringen foregik. Den tanke må være besnærende for politikere, der har akut behov for at få uddannet flere politifolk, og noget som bør indgå i det samlede økonomiske regnestykke.
Pengene styrer
For det er selvsagt pengene, der vejer tungest. En ting, vi derfor kan lære af sagen om politiskolen i Vejle, er, at behovet for klart at kunne pege på værdien af renovering stadig er til stede. For når mange øjensynligt foretrækker nyt fremfor gammelt, så stiller det øgede krav til, at vi bygherrer, rådgivere og entreprenører kan forklare lejere, brugere og politikere, hvorfor en renoveret bygning kan være en bedre løsning end nybyggeri. Ikke altid – men mange gange.
Derfor skal vi i fællesskab være bedre til åbent og fordomsfrit at tage udgangspunkt i bygherres og brugernes behov, så vi får en saglig vurdering af, hvad der bedst kan betale sig, fremfor en beslutning, der er truffet på baggrund af hypoteser. Det kan der være mange penge og ærgrelser sparet ved.
