Genopretter bevaringsværdig gård: Biobaserede materialer er løsningen

En bevaringsværdig gård på Sydfyn har undergået en omfattende genopretning med biobaserede løsninger og genbrugsmaterialer. Det har bl.a. givet en stor CO2-gevinst.
Foto af et renoveret, hvidt bindingsvækshus med sort bindingsværk og nylagt stråtag
Kirkehøjgård er som bygningstype repræsentativ for en væsentlig del af de fredede og historiske huse i Danmark. Nu er gården genoprettet på fineste vis. Foto fra rapporten

Genbrugsmaterialer. Hempcrete (hampeskærver og kalk) som vægisolering. Terrændæk af lecanødder bundet med hydraulisk kalk. Træfiberisolering på loftet.

Et pilotprojekt, som Slots- og Kulturstyrelsen har udført i forbindelse med renovering af den fredede bindingsværksgård Kirkehøjgård på Sydfyn har haft fokus på løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling og samtidig understøtte fredningsværdierne.

Foto af et gulv med et lag brune lecanødder nederst. Ovenpå et hvidt lag. Det er lecanødderne blandet ind i hydraulisk kalk
Der er valgt en løsning med to lag gulvisolering. Isoleringen består af et lag lecakugler og et lag lecakugler blandet ind i hydraulisk kalk. Foto fra rapporten

Ved at bruge genbrugsmaterialer og biobaserede løsninger – i stedet for mere traditionel vægisolering af bl.a. mineraluld og træfiberplader, terrændæk af armeret beton med polystyrenisolering samt mineraluldsisolering på loftet – er den samlede CO2-besparelse på projektet mere end 30 % højere, end hvis man havde valgt en mere konventionel restaurering.

Bemærkelsesværdigt resultat

Det viser en rapport om restaureringen, som arkitektvirksomheden Henning Larsen står bag. Her er de konkrete beregninger for genopretningen målt op imod en konventionel restaurering. Resultatet er bemærkelsesværdigt.

Læs også

Tscherninghuset vinder Renoverprisen: ”Det kan rent faktisk lade sig gøre”

Enhedschef i Center for Kulturarv Mette Carstad, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:

– Beregningerne viser, at klimaaftrykket er 63 % mindre for materialer til terrændæk, ydervægge og lofter på pilotprojektet, når vi måler det op imod en konventionel restaurering. Derudover er det glædeligt at se, hvordan genbrugsmaterialerne og de biogene materialer taler direkte ind i den nøjsomme og traditionelle materialeholdning, der i århundreder har præget et sted som Kirkehøjgård.

Flere vigtige pointer

Rapporten er udarbejdet på baggrund af en livscyklusvurdering (LCA) af projektet. Formålet med publikationen har været at dokumentere effekterne af disse valg i forhold til en konventionel genopretning. Resultaterne påpeger flere vigtige pointer, som er anført i rapporten:

  • Der er forskel på beregningsmetoderne. Man skal derfor være påpasselig med sammenligning af forskellige LCA-beregninger og opmærksom på, hvad der er medtaget i beregningen.
  • Energikilden er af stor betydning i det samlede CO2-regnskab.
  • Reduktion af CO2-ækv.-udledningen kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor ensidigt fokus på f.eks. energioptimering bør undgås.
  • Materialevalg har stor betydning og der er potentiale for betydelig CO2-reduktion ved valg af biobaserede materialer og enkle konstruktive opbygninger.
  • Vedligehold frem for udskiftning betaler sig både ift. klimaaftryk og fredningsværdier.
  • Nedrivning repræsenterer et signifikant klimaaftryk.
  • Hensyn til bevaring og retablering af fredningsværdier og reducering af klimaaftryk kan understøtte hinanden.
Foto af et loftsrum med spær og bjælker. På gulvet ligger brune måtter af træfiberisolering
I forbindelse med en omfattende genopretning er der udlagt træfiberisolering på loftet. De biobaserede materialer har givet et bedre indeklima, understreget rapporten, som Henning Larsen står bag. Foto fra rapporten

Lead Sustainability Consultant i Henning Larsen, Martin Vraa Nielsen, forklarer:

Læs også

Renovering bevarer det farverige indre i forladt rådhusbygning

– Arbejdet med rapporten for Kirkehøjgård har givet os større indsigt i både data og beregningsmetoderne for eksisterende byggeri og genopretninger. For os har arbejdet med at lave beregningerne tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at vi får et bedre rammeværk for LCA’er for genopretningsprojekter på samme måde, som vi i dag har det for nybyggeri.

Stor effekt på klimaaftrykket

Arbejdet med at genoprette den fredede gård er lavet i samarbejde med ejer af bygningen. Hovedidéen har været at anvende lokale genbrugsmaterialer, mens nye tilførte materialer skal være biobaserede.

Og så er varmekilden udskiftet til jordvarme. I den tænkte konventionelle restaurering er beregningerne eksempelvis lavet med vægisolering bestående af bl.a. mineraluld og træfiberplader og terrændæk af armeret beton.

Foto af gammelt hus hvor bindingsværket mest står åbent. De fem nederste 'rum' mod højre er udfyldt med gule mursten. Der ses nyt stråtag
Det har været et omfattende arbejde af genoprette Kirkehøjgård. Hovedidéen har været at anvende lokale genbrugsmaterialer, mens nye tilførte materialer skulle være biobaserede. Foto fra rapporten

Publikationen påviser bl.a. at ’gode’ valg i forhold til genbrug, biobaserede, materialer, alternative konstruktive opbygninger samt udskiftning til en energikilde med vedvarende energi har haft stor effekt på klimaaftrykket for genopbygningen og den fremtidige drift af Kirkehøjgård.

Læs også

Vækker endnu en klassiske stationsbygning til live

Ligeledes peger pilotprojektet på, at de bæredygtige valg har medvirket til at understøtte fredningsværdierne i genopretningen, anføres bl.a. i rapporten.

Rapporten om restaureringen af Kirkehøjgård kan findes i sin fulde længde her (nederst).

Relateret indhold