Arkitekter koblet sammen med gulvproducent om brug af restmateriale

Arkitektfirmaet Friis & Moltke har i projektet ReshapeWaste designet døren Knast ud af massivt træ fra en gulvproducent. Træet var ellers blevet smidt ud.
Foto af en trædør hvortil to kvindehænder holder et sort dørhåndtag op til
Døren med navnet Knast er produceret af restmateriale fra en gulvproducent. Det massive træ er sat sammen, så det får en særlig struktur. Intet er tilfældigt, lyder det fra Friis & Moltke, der har designet døren. Foto: Friis & Moltke

I arkitektfirmaet Friis & Moltke designer de ikke udelukkende skoler, børnehaver, kulturhuse, beboelsesejendomme, seniorbyer og kirker. Her bliver der også designet uden- og indendørslamper, bænke, borde, stole, sofaer, postkasser, reoler, knager og dørgreb. Og nu også døre.

Dørene Knast er udviklet i forbindelse med projektet ReshapeWaste. Her er 20 danske virksomheder koblet sammen, så én virksomhed overtager en anden virksomheds restprodukter. Restprodukter som hidtil har været betragtet som overskydende materialer eller affald, men som i projektet får nyt liv.

Læs også

”En drømmeopgave”: Omdanner bevaringsværdig værftshal til uddannelsescenter

En designer bliver i projektet koblet sammen med en produktionsvirksomhed, der har restmaterialer. Herefter ser man på produktionsfaciliteter og kundegrupper afhængigt af, hvordan der skal arbejdes videre med materialerne, og hvem der skal aftage produktet. Det resulterer i gennemtænkte idéer og nye design med materialer, som ellers ville være blevet smidt ud.

Knast-dørene er lavet af rester af massivt træ fra gulvproduktion. Produktets egenskaber gør, at dørene får en særlig struktur, hvor linjerne er ens. Intet er tilfældigt sat sammen. Markedschef hos Friis & Moltke, Mikkel Bahr, fortæller:

Foto af en trædør med sort håndtag og nøglehul. På den hvide væg til højre hænger et foto en en mand der ligger henslængt i en sofa
Ikke to af dørene er ens. Dermed lægger de afstand til de industrielt fremstillede produkter på en positiv måde, lyder det fra interiørspecialist fra Friis & Moltke, Line Frier. Foto: Friis & Moltke

– Vi arbejder som regel med jomfrueligt materiale, så det er noget nyt at arbejde med materiale, som folk ikke nødvendigvis forstår som godt eller fint.

En levende dør

Designerne beskriver selv døren som levende i sin form. At den bringer personlighed ind i et rum. Det står i kontrast til den traditionelle indvendige dør, der typisk er en stor flade, 2 meter høj, 90 centimeter bred og 4 centimeter tyk.

Arkitektvirksomhedens interiørspecialist, Line Frier, siger:

– Det benspænd, det er at benytte restmaterialer, kan sagtens vendes til en fordel, idet det færdige produkt kan blive meget mere interessant, siger hun og tilføjer:

Læs også

Salling Group tester fremtidens byggematerialer – og inventar

– Og i vores tilfælde bliver der ikke to ens døre. De vil hver især få deres egen enestående karakter, der fjerner dem fra industrielt fremstillede produkter på en positiv måde, og i fremtiden håber vi, at der er en form for social prestige i aktivt at tilvælge dette.

Der er således opstået et nyt design indenfor en allerede etableret produktkategori, hvor spillerummet normalt er snævert, da de ting man kan ændre, er forholdsvis små, men af stor betydning. Døre er som regel flade og ensartede, og en ændring i æstetik og proportioner er noget, forbrugerne skal vænne sig til.

Fra uperfekt til værdifuld

Friis & Moltke skaber en æstetik i deres nybyggede huse, hvor de mener, at den nyfortolkede dør passer perfekt ind. Den moderne dør trækker linjer tilbage i tiden. Arkitekterne forsøger hermed at gøre noget uperfekt til noget, forbrugeren kan se en værdi i. Det kræver accept og en ny indstilling til æstetik.

Nærbillede af detaljer i en dør med både knaster, farvespil og årer på langs og på tværs
Hør Mikkel Bahr fortælle mere om Knast-dørene i podcastserien DesignLab, hvor forskere, designere og arkitekter præsenterer deres erfaringer med at anvende aflagte restprodukter i nye design. Foto: Friis & Moltke

Mikkel Bahr siger:

– Vi forsøger at påvirke forestillingen om, hvad der er smukt, og hvad der er kvalitet. Vi har udviklet et design med et sammensat udtryk, hvor vi viser materialets forskelligheder frem. Udover selve byggematerialerne tror vi også på, at bæredygtighed inden for design findes i langtidsholdbare produkter, som forbrugerne har i mange år.

En af målsætningerne i ReshapeWaste er at udbrede læring og erfaringer fra projektet. Dermed kan andre i dansk erhvervsliv se, hvordan man kan udnytte restmaterialer til at skabe en mere bæredygtig produktionsproces og grønnere forretningsmodeller.

Læs også

Bygger højt i Esbjerg: Samler 330 medarbejdere i nyt domicil

ReshapeWaste er skabt i et samarbejde mellem AAU Design Lab og Industriens Fond. Sidstnævnte støtter projektet med 3,8 mio. kr.

Relateret indhold