Vi skal ikke acceptere, at op til 30 % af byggesummen er spild

Claus Mølgaard Jensen i blomstret skjorte og runde briller.

Som ny i byggebranchen er det mig en gåde, at aktørerne i branchen vil acceptere et spild på op til 30 % og har gjort dette i årevis. Det er en dyr omgang – også for miljøet og arbejdsmiljøet.

I dag er der ifølge Danvak ingen klimatal på fejl. Så vi ved reelt ikke, hvad spildet koster i ekstra CO2-udslip.

Måske dele af baggrunden skal findes i den måde, byggebranchen er organiseret på, og den mistillid, der desværre ofte er mellem parterne i branchen, som er præget af stor konservatisme. Marginalerne er ofte så små, at få har modet til at arbejde på en ny måde.

Mistilliden stortrives

En undersøgelse lavet af AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark) i samarbejde med DI Byggeri viser, at mistilliden mellem bygherre, rådgiver og entreprenør stortrives, og op til 50 % oplever, at samarbejdet er blevet dårligere de sidste 10 år.

Læs også

Manglende samarbejde koster byggeriet milliarder

Flere af deltagerne i undersøgelsen påpeger, at bygherre og rådgiver i for stort omfang lægger projekteringsansvar ud til entreprenørerne. Denne strategi giver ifølge flere i undersøgelsen store problemer senere i et projektforløb, når ansvar skal placeres. Allerede i en tilbuds-/projekteringsfase giver denne tilgang samarbejdsproblemer.

Samtidig sætter det sit præg på arbejdsmiljøet, at håndværkerne ofte oplever at må gøre ting om, fordi deres arbejdsgrundlag og planlægningen er mangelfuld. Det er demotiverende og giver anledning til overarbejde i en branche, som samtidig har svært ved at skaffe folk nok.

Det er en kæmpe udfordring, som kun kan løses for langsomt.

Digital bro mellem udbud og udførelse

Derfor anbefaler jeg, at branchen ser nye veje ved at bygge bro mellem udbud og udførelse i byggebranchen.

Det kan ske ved at anvende en industriel tankegang og solide data til at bygge effektivt, mere bæredygtigt og undgå fejl. Samtidig vil det give mange gevinster at udbyde rådgiverprojektet for sig i udførelsesfasen.

Med min baggrund fra industrien er jeg således meget forundret over, at man går i gang med udførelsesfasen i et komplekst projektbyggeri uden på forhånd at havde designet byggeriet færdigt. I industrien kunne man aldrig finde på at starte opbygningen af en kompleks maskine eller system uden detaljerede produktionstegninger, nøjagtige styklister og assembly guides.

Så, hvis vi i højere grad udnyttede at bygge bygningen digitalt, før den opføres fysisk, ville der være store gevinster at hente – således alt er detailkonstrueret og dokumenteret, inden det fysiske byggeri sættes i gang.

Jeg kan ikke se nogen grund til ikke at gøre dette.

Læs også

AI skal i brug, men kun hvor den giver værdi

Det ville forhindre mange af de fejl, vi ser i byggeriet, og vi vil kunne præfabrikere meget store dele af byggeprojektet. Det reducerer risiko, giver en bedre planlægning, aflevering til planlagt tid og indkøb af præcis de mængder, der skal bruges. Dermed understøttes et mere bæredygtigt byggeri, og at entreprenørerne kan komme i mål med scope 3-krav til CO2-reduktioner.

Samtidig ville det give et solidt grundlag for samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør med klare forventninger og planer, som kan give en større tillid i branchen – og troen på, at andre ikke ønsker at snyde en.

Det kræver, at branchen og dens aktører er klar til at gå nye veje.

Hvad siger du som bygherre, rådgiver eller entreprenør – er du klar?

Relateret indhold