Som branche har vi ansvar for at tilpasse os forandringen – men også skabe den

I forbindelse med den netop afholdte nytårskur ser landsformand i Byggesocietetet, Ole Schrøder, tilbage på de sidste 25 års udvikling i bygge- og ejendomsbranchen og kigger frem mod det kommende kvarte århundrede.

Når vi ser tilbage på de sidste 25 år, er det tydeligt, at der er sket meget i vores branche og samfund. Nye ord, begreber og begivenheder som f.eks. Finanskrise, Circular Economy, Biodiversitet, Greenwashing, Klimatilpasning, Hjemmearbejdsplads, ESG, Diversitet og Transformation har ændret vores måde at tænke og arbejde på.

Urbaniseringen i de større byer har drevet innovation og vækst, krav til bæredygtighed har defineret nye standarder, og digitaliseringen har accelereret vores effektivitet og skabt nye muligheder.

Læs også

Byggesocietetets nytårskur: I en kaotisk verden går ejendomsbranchen lysere tider i møde

Men denne udvikling har også udfordret mindre byer og landområder, hvor servicefunktioner og fællesskaber i dag er under pres. Det stiller os overfor en stor opgave: Hvordan skaber vi balance mellem vækst og ansvarlighed?

Vi ved én ting med sikkerhed: Forandring sker ikke af sig selv. Det kræver mod, lederskab og handling.

På tærsklen til et paradigmeskifte

Når vi ser frem mod de næste 25 år, står vi ikke blot over for en fortsættelse af de tendenser, vi nu kender.

Vi står på tærsklen til et paradigmeskifte, hvor teknologisk innovation, planetariske grænser og nye globale dynamikker vil redefinere vores branche. Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal forandre os, men hvordan vi gør det bedst og hurtigst muligt.

Læs også

ESG splitter byggeriet: Kan vi finde fælles fodslag og sikre en stærkere fremtid sammen?

For fremtiden kræver, at vi kombinerer vores styrker og handler i tide. Vi skal forene teknologi med sund fornuft, data med menneskelig intuition og global ansvarlighed med lokal tilpasning.

Den kræver, at vi ikke kun reagerer på udfordringerne, men proaktivt skaber løsninger, der gør vores branche til en drivkraft for positiv forandring. Det er nu, vi skal sætte handling bag vores ambitioner. For selv små skridt kan skabe store bevægelser, hvis vi tør tage dem sammen.

Kan ikke vente på ’den perfekte løsning’

Men hvordan skaber vi så reel forandring? For vores branche er bred og med mange interessenter, høj kompleksitet samt mange krav og reguleringer. Det betyder, at ting tager tid. Men vi kan ikke længere vente på ’eksakt data’ eller ’den perfekte løsning’.

Læs også

AI skal i brug, men kun hvor den giver værdi

Kan AI være nøglen til den grønne omstilling? En af de største transformative kræfter, vi står over for, er kunstig intelligens, og måske vil AI blive nøglen til at accelerere den grønne omstilling. Men for at det bliver en katalysator for forandring, kræves der flere investeringer, mere uddannelse og en klokkeklar vision.

Vi og vores politikere skal turde at tænke stort, og vi skal som branche kunne implementere og konkretisere ændringerne hurtigt.

Os, der skal lede forandringen

Zoomer vi ud, er der de geopolitiske forhold og branchens ansvar. Det hænger sammen, for vi bygger ikke i et vakuum. De geopolitiske spændinger og globale begivenheder påvirker alt fra materialepriser til energiforsyning og de seneste år har vist os, at robuste løsninger og fleksible strukturer er afgørende for at kunne håndtere usikkerheder.

Som branche har vi ikke kun et ansvar for at tilpasse os, men for at være med til at skabe og skalere nye systemiske løsninger, der kan modstå globale kriser.

Læs også

Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset

Forandringen til det bedre sker som nævnt ikke af sig selv. Det er os, der skal lede den. Vi har viden, vi har teknologien, og vi har mulighederne.

Lad os tage ansvaret og handle – ikke kun for de næste 25 år, men for generationerne der følger.

Relateret indhold