Regeringen skaber trygge rammer for boligejerne

Landsformand for Byggesocietetet, Tony Christrup. Pressefoto.
Landsformand for Byggesocietetet, Tony Christrup. Pressefoto.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i sin åbningstale til Folketinget vægt på vigtigheden af at skabe tryghed for de danske boligejere – både for dem, der i dag bor i egen bolig, og dem, der står på tærsklen til at købe hus eller lejlighed.

I sin tale løftede statsministeren lidt af sløret for regeringens udspil omkring ejendomsvurderinger og boligbeskatning.

Byggesocietetet vil gerne kvittere for, at regeringen med sit boligpolitiske udspil vil skabe ro og tryghed omkring danskernes boligøkonomi. Der bliver nu taget hul på at ændre de omstridte offentlige ejendomsvurderinger. Det har været ventet med længsel. Det vigtigt, at vi får skabt ro og sikret et langsigtet perspektiv på dette område.

I bygge- og ejendomsbranchen er regeringens udspil godt nyt. Ved at vi nu får skabt tryghed omkring den danske boligøkonomi, bliver der dels skabt grobund for øget boligsalg, dels kommer vi til at se flere investeringer i ejendomsforbedringer. Det skaber vækst og udvikling til gavn for hele Danmark.

Planloven på bordet

Udover at følge det kommende boligpolitiske udspil tæt, vil Byggesocietetet i det kommende folketingsår fortsætte sin konstruktive dialog med regeringen og embedsværket.

Her vil også kommunernes sagsbehandlingstider og den kommende ændring af planloven være på dagsordenen.

Alt for meget har ikke kunnet lade sig gøre, ofte på grund af regler og bestemmelser, som savner enhver form for logik. Det er vores medlemmer, der i det daglige har fingeren på pulsen – det er dem, der har indsigt og viden. Vi vil sikre, at de også bliver hørt, og at deres inputs bliver taget med i det videre politiske arbejde.

Relateret indhold