Forslaget om genindførslen af håndværkerfradraget er i høj grad en blomst, der er groet i SMVdanmarks have. I mange år har vi arbejdet for det, da det er en ordning, der både er god for virksomheder og borgere.
Det er dog altafgørende, at forslaget bliver behandlet hurtigt, så det ikke kommer til at modarbejde den byggelyst, der hersker i Danmark.
DI: Dybt bekymrende, at S løber fra en af de allervigtigste aftaler
Vi har tidligere set, at udsigten til et fremtidigt fradrag kan lægge en markant dæmper på lysten til at bestille en håndværksopgave nu og her. Derfor er det ekstremt vigtigt, at politikerne allerede i den kommende finanslovsforhandling tager stilling til, om danskerne reelt kan se frem til et håndværkerfradrag.
Ikke kun klimatilpasninger
I SMVdanmark opfordrer vi til, at håndværkerfradraget skal dække et bred række opgaver, så flest mulige kan få gavn af ordningen. Og vi skal ikke have en ordning, der kun tilgodeser klimatilpasninger og dermed ekskluderer f.eks. malerarbejde og andre håndværksydelser.
Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken
Selvfølgelig skal der være plads til at foretage nødvendige klimatilpasninger, men hvis man kan nøjes med at renovere en terrasse i stedet for at rive ned og bygge nyt, så tæller det også med i det samlede regnskab.
Mere attraktivt at forlænge levetiden
I SMVdanmark opfordrer vi politikerne til helt generelt at indføre ordninger, der kan øge danskernes mulighed for at reparere og vedligeholde frem for at købe nyt. Det kan f.eks. være gennem en lempet moms på reparationsarbejde, en sænket reparationsgrænse på biler og nemmere adgang til reservedele.
Den cirkulære økonomi halter efter i Danmark, hvor vi er meget glad for brug-og-smid-væk. Høje timepriser gør det svært for almindelige danskere at betale for reparationer. En bred ordning med lempelige forhold vil gøre det langt mere attraktivt at passe på sine ting og forlænge levetiden.