Håndværkerfradraget betyder, at man kan trække lønnen fra, når en håndværker laver for eksempel klimaforbedringer på boligen, eller når man får gjort rent eller pudset vinduer.
Det er meget glædeligt, at regeringen anerkender fradragets positive effekter. Nemlig at det bidrager til den grønne omstilling, gør sort arbejde hvidt og hjælper mange travle familier med helt almindelige indkomster i alle dele af landet.
Flest nordjyder benytter håndværkerfradraget
Tal fra Skatteministeriet viser, at det er nordjyderne, der indtil nu har brugt håndværkerfradraget mest. Ser man på, hvor stor en andel af skatteyderne i de enkelte regioner, der benytter fradraget, så topper borgerne i Region Nordjylland. Tallene viser også, at det er lønmodtagere på alle indkomstniveauer, der har glæde af fradraget.
Den nuværende udformning af fradraget er ‘grøn’, da det primært retter sig imod håndværkeropgaver, der gør boligen mere energivenlig. Hver skatteyder kan maksimalt trække 12.200 kroner til håndværk og 6.100 kroner til serviceydelser fra om året.
Regeringen har meget høje mål for den grønne omstilling, samtidig med at den vil sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Her er håndværkerfradraget oplagt, for det kan begge dele. Derfor er det klogt, at regeringen vil bevare ordningen. Hvis man vil øge effekten, kan man ophæve det skel, der lige nu er mellem håndværk og service. Eller man kan se til Sverige, hvor den tilsvarende ordning har langt højere beløb og tilsvarende større effekt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';