Fornuftige grønne tanker fra vismænd

Underdirektør Simon O. Rasmussen, Tekniq.
Underdirektør Simon O. Rasmussen, Tekniq.

De Miljøøkonomiske vismænd anbefaler i ny rapport, at elafgiften reduceres. En udmelding, som ifølge brancheorganisationen Tekniq kan være med til at sætte yderligere gang i den grønne omstilling.

Elafgifterne er en bremseklods for udbredelsen af grønne, elbaserede energiteknologier. Derfor er det positivt, at De Miljøøkonomiske vismænd i dag anbefaler at sænke elafgiften til fordel for både forbrugerne og for den grønne omstilling.

De Miljøøkonomiske vismænd konkluderer, at en sænkning af elafgiften, som skal finansieres via en højere indkomstskat, vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 milliarder kroner.

De høje elpriser afholder mange forbrugere fra at skifte til mere miljørigtige og bæredygtige teknologier som eksempelvis varmepumper, der ellers er et særdeles effektivt alternativ til olie- og gasfyr.

En sænkning på 70 procent af elafgiften, som vismændene lægger op til, vil have betydning for danskernes lyst til at energieffektivisere deres boliger. Og Tekniq frygter ikke, at det vil sænke motivationen for at spare på energien.

I dag beskatter vi el til opvarmning langt hårdere end den naturgas og fyringsolie, vi gerne vil væk fra. Derfor vil en sænkning af elafgiften styrke de grønne opvarmningsformer og øjeblikkeligt sætte yderligere gang i den grønne omstilling.

Relateret indhold